Tag Archives: emballage

Mayonnaisetricket til genstridige mærkater mm.

21 mar

Så er barslen steget mig til hovedet, og der er for alvor gået husmor i den hjemme hos mig. Mine konede tendenser spøger også her på bloggen, hvor du får et indlæg med et af mine skøreste rengøringstips ‘Mayonnaisetricket’ -et uundværligt våben i kampen mod genstridige mærkater 😉

Hvorfor fanden skal de sidde så fast, de mærkater?

Som genbrugsfreak har jeg tit brug for at fjerne mærkater og andet fra f.eks. glas- og plastikemballage, så det kan bruges i nye sammenhænge. Det er ikke altid lige nemt og jeg forstår ikke, hvorfor labels med varedeklarationer osv. i grunden skal sidde så godt fast, som de gør. Når man bruger skrald til kreative formål er det irriterende, at der skal bruges knofedt og masser af vand og sæbe på at fjerne mærkater, men det er sandsynligvis et langt større problem i genanvendelsen af emballagen, der enten bliver svær/umulig at genbruge eller kræver en proces med stort ressourceforbrug af kemikalier, vand mm. Det er min oplevelse, at det ofte er nemmere at fjerne mærkater fra økologiske produkters emballage. Eksempelvis er labels fra glasemballage, fx glas og flasker med økologisk marmelade og vin tit sat fast med en tapetklisterlignende lim, der er lige til at tage af med lidt varmt vand. Det er ikke sikkert, at det er hensigten fra producenternes side, at det skal være nemt at adskille mærkater fra emballagen, men det virker umiddelbart mere bæredygtigt og noget som vi bør have mere fokus på. Bare et par tanker om emballagedesign herfra 🙂

Brug mayo til plastik overflader!

De mærkater, der er sværest at fjerne, er dem, der sidder på plastikemballage. Plastikkens overflade ridses, smelter og deformeres nemt, når man forsøger sig med henholdsvis knofedt, varmt vand og kemikalier. …Men så var det, at min kollega introducerede mig til ‘Mayonnaisetricket’ (som jeg til at starte med troede var en practical joke fra hendes side, men der viste sig at virke). Tricket går i sin enkelthed ud på, at fjerne så meget af mærkaten som muligt, fx det øverste lag (der ofte er en plastikcoating) og smøre et godt lag mayonnaise på resten. Mayonnaisen vil så over tid (fx natten over) opløse klæbet, så det er til at gnide/kradse af. Mayonnaisen er ikke et vidundermiddel og nogle gange skal der flere lag til, men det gør det en del nemmere lige at få det sidste lag af mærkatet af uden at overfladen tager skade.

Mayo i badekarret

Senest har jeg brugt tricket til mit nye babybadekar. Karret er en gave fra min søster og det er både pænt og har en god størrelse. Desværre var det klæbet til med mærkater om sikkerhed og med dyremotiver, som var ‘bad taste’ på det ellers lækre badekar, men heldigvis ikke den store udfordring at fjerne. Værre var det, at der i bunden af karret var sat et stort og tykt plastikklæb, så barnet, når det selv kan sidde selv, ikke glider. Jeg synes bare ikke, at klæbet er nogen hygiejnisk god løsning, fordi der kan sætte sig skidt/bakterier omkring klæbet, der ikke er lige til at fjerne, og så bliver det sikkert også grimt og nusset med tiden. Jeg fik derfor skrællet det øverste lag af og smurte et godt lag mayo på. Dagen efter kunne jeg fjerne det meste med en spiseske (uden alt for skarpe kanter) og en fingernegl og de sidste rester fik en omgang mayo mere, så bunden nu er fri for klæb og ikke har fået skræmmer i arbejdet med at fjerne det. Ret smart mayonnaise!

Jeg har også med held brugt en fed natcreme (med overskreden udløbsdate) til at fjerne mærkater med. Måske er det primært olien i mayonnaisen, der virker opløsende, men der kan måske være en god effekt i at smørelsen er tyk i konsistensen. I hvert fald virker både hudcreme og mayo.

Ja, så er der taget hul på godteposen med gode husmorråd, og jeg lover ikke, at du som læser er forskånet for flere snusfornuftige tips i den kommende tid. Hold dig heller ikke tilbage, hvis du selv ligger inde med need-to-share råd til at gøre dit hjem, hvad skal man sige – mere uendeligt……

Historien om de mange mælkekartoner, der fik nye formål i SFO’ens juleværksted

14 dec

Er du frisk på en julehistorie? Den handler om, hvordan et bjerg af mælkekartoner skifter hænder og får ny skæbne som julepynt. Den handler også om et af mine juleønsker, som jeg tager hul på at realisere med mælkekartonprojektet. Du får historien her:

En kvinde, der bor på min vej forærede mig i foråret et bjerg af rengjorte mælke- og juicekartoner. Ja, det lyder besynderligt, at hun havde samlet så mange, for ikke at tale om, at jeg tog i mod dem (hvilket min mand stadig undrer sig over). Men kvinden havde i en længere periode rengjort og gemt mælkekartoner til sit barnebarn, der byggede legehuse af dem. Sørgelige omstændigheder var desværre skyld i, at han ikke fik brug for dem, og hun nænnede ikke, efter al den mas med at samle og skylle dem, at se dem gå til spilde. Altså foreslog hun mig at bygge noget af dem sammen med mine børn. Jeg så en sjov udfordring i at finde ud af, hvordan så mange kartoner bedst kunne bruges, og sagde så ja tak. Og der var virkelig mange!!! Hele 2-3 kubikmeter, der blev læsset af i min indkørsel og måtte opbevares i vores udestue.
10428513_10153521195091756_5126027543725440331_n[1]
Jeg grublede i flere måneder over, hvad mælkekartonerne kunne forvandles til og spurgte endda andre kreative til råds på facebook gruppen: Genbrug! vi gør gammelt til nyt igen….Up cykling for kreative, hvilket førte til mere end 150 kommentarer med gode forslag om at bygge skamler, tømmerflåder m.m. (i øvrigt en fantastisk gruppe!). Jeg ville nødigt ende op med en kæmpe papting, som hurtigt ville blive uinteressant, falde sammen og dernæst blive til affald, og som der ikke mindst var blevet brugt en masse nye ressourcer, som f.eks. lim og maling, på at bygge. Ideen om tømmerflåden og legehuset blev derfor hurtigt forkastet. Til Halloween havde jeg planer om at bygge en kæmpe mumie til forhaven, men jeg fik ikke tid, og den havde ligesom de andre store ting også været svær at bruge eller skaffe sig af med efterfølgende. Flere gange overvejede jeg at give mine pigers SFO mælkekartonerne til deres kreaaktiviteter, men jeg ville gerne have et par gode forslag til, hvordan de kunne bruges. Her i November fik jeg så endelig en god idé og fik fremstillet forskellige skabeloner til julepynt og gaveæsker af mælkekartoner. Først er der pebernøddekurven.
IMG_2575[1]
Hankene er klippet af mælkekartonen sådan her og efterfølgende samlet med tape:
IMG_2573
Kurven kan beklædes med alt fra rester af gavepapir, tegneserier, papemballage, sider fra koge- og børnebøger, bæreposer af papir, plakater og meget meget andet.
IMG_2582 IMG_2583 IMG_2585 IMG_2586
‘Lady og Vagabonden’ bogen, som jeg tidligere har brugt til billedrammer, fik jeg igen brug for, nu til ydersiden af julekurven – og historien starter faktisk en juleaften.
IMG_2580
IMG_2717 IMG_2716
Jeg fandt også en Batman tegneserie, og fik lavet denne kurv – nok mere sej (og voldelig) end juleagtig.
IMG_2715
Sløjferne er lavet af forskelligt papemballage, der, når man først får øjnene op for det, har mange ensfarvede felter til formålet.
IMG_2579
Jeg viste en af pædagogerne kurvene og forslog SFO’en at få alle mælkekartonerne til deres juleworkshop i værkstedet. De sagde heldigvis ja, for vi var trætte af at have dem stående, og desuden kom de på den måde rigtig mange til gode som hobbymateriale. Senere lavede jeg også forskellige modeller af gaveæsker til inspiration, som de fik ned i SFO’en.
IMG_2737 IMG_2735 IMG_3043[1] IMG_3044[1]
Her er også en julekurv af et brugt papkrus – før og efter.
IMG_2645 IMG_2722
Børnene i SFO’en er stadig i fuld sving med at lave julekurve og æsker, og de voksne har planer om måske at gemme nogle af mælkekartonerne til et karseprojekt i foråret. Jeg er derfor glad for, at jeg ventede med at bruge mælkekartonerne til det helt rigtig formål dukkede op. Desuden går værkstedsaktiviteterne med brugte materialer rigtig godt i spænd med et af mine helt store ønsker for fremtiden. Nemlig at vi, i så stort et omfang som det er muligt, bruger eksisterende materialer, såsom emballageaffald og bøger, i stedet for nye hobbymaterialer. Dette gælder især i institutioner, hvor der bliver brugt mange materialer og kan spares penge ved at forældre, virksomheder eller andre forærer brugte materialer til værkstedsaktiviteter. Det vil desuden give børn indsigt og færdigheder i at genbruge og se affaldsprodukter som ressourcer, som verden ikke kunne have mere brug for nu og fremover.

I 2016 vil jeg gerne søsætte lignende projekter og håber på at få både tid og mulighed for det. Under Kategorier (her i højre side) kan du læse mere om ideer til aktiviteter med SFO’børn med brug af genbrugsmaterialer.

Mine piger er kommer hjem med flere fine julekurve af juice- og mælkekartoner her er bare to af dem.
IMG_2720

Det var den julehistorie – sjovt at tænke på at kartonerne har rejst fra min nabos garage til min udestue til SFO’ens værksted og nu er blevet til julepynt i mange hjem. Husk at kigge i skraldespanden, skuffer og skabe efter materialerne, når du juleklippeklistre 🙂

Når kontorskrald bliver til julepynt #2 Julens silhuetter skåret i pap

9 dec

IMG_0590

Med inspiration fra pinterest.com har jeg lavet disse papfigurer med julemotiverne hjort og juletræ til kontoret. Ligesom for kaffeposer har mange arbejdspladser, skoler og institutioner en del papaffald, som også fint kan bruges til julepynt.

Her er hjorten igen. Den er sammensat af i alt 4 separate stykker pap: en krop, to ben og et gevir.

IMG_0586

Stykkerne er skåret med en hobbykniv, og det er en fordel ikke at klappe kassen sammen, når stykkerne skal skæres ud. Kassen her er faktisk også meget dekorativ i sig selv 😉

IMG_0594

Når kontorskrald bliver til julepynt #1 Kaffeposeguirlande

6 dec

I de næste indlæg følger et par ideer til at pynte op på arbejdspladsen med julepynt lavet af skrald fra arbejdspladsen.

De fleste arbejdspladser har vel kaffeposer til en guirlande?

IMG_0593

Sådan er guirlanden lavet:

Jeg har samlet en hel bunke kaffeposer fra vores kontor i den fine julefarve guld…

IMG_0519

Klip enderne af kaffeposen af, fold posen helt ud og klip posen i to stykker. Hvert stykke er et rør, der klippes som vist her.

IMG_0554

Derefter er hvert stykke klipset sammen.

IMG_0567

Vi har også sat en op herhjemme.

IMG_0555

Man kan også lave en almindelig juleguirlande med ringe klippet af kaffeposer. En idé, der fint kan bruges på skoler, SFO’er og i børnehaver med kaffeposer indsamlet på lærerværelset eller institutionskøkkener.

Pigerne har fået denne klippe-klistre bog af nissen, og vi har fået smag for at lave meget mere klipperi her i december.

IMG_0562

Vi forsøgte os også os med en prinsessekroneparyk i kaffeposer…

IMG_0520

Ordsproget lyder, at ikke alt der skinner er guld, men i dette tilfælde i det mindste genbrugsguld, der ellers var endt i forbrændingen 😉

Når indpakningen er den halve gave – fødselsdagsgaver pakket i mademballage

25 nov

IMG_0381

I anledningen af min datters 8-års fødselsdag har jeg eksperimenteret lidt med gaveindpakningen. Hoppeboldene her er til min datters samling. De er fundet brugt og ja, der er mange hoppeboldesamlinger på genbrugsmarkedet. Først er de vasket grundigt.

IMG_0368

De er derefter pakket i hver sin fødevareremballage – æggebakke, chokoladeæsker og frugtbakke med net.

IMG_0382 IMG_0384 IMG_0383

Indpakningen blev godt modtaget, også selvom boldene var synlige i frugtemballagen og derfor ikke var så stor en overraskelse. Emballagen var også fin til en købmandsleg og sortering af boldene i størrelser og farver, hvilket der kan gå LANG tid med.

Så var der også denne indpakning – kartoffelchipserør beklædt med gavepapir. Som vist her er der brugt limstift og hobbykviv til at sætte papiret fast og skære til efterfølgende.

IMG_0393 IMG_0394

Med små (genbrugs) legedyr i.

IMG_0395 IMG_0396

Chipserør er også gode til opbevaring af julekugler, har jeg hørt, og de kan da også beklædes med julepapir.

Jeg har også gemt noget japansk emballageaffald fra vores ferie, for selv hvad angår emballagen er japanerne æstetikere. Se denne plastpose med skyer i guldprint, der har indeholdt kiks eller kager.

IMG_0386 IMG_0387

I pakken lå et halstørklæde i kaninpels (yes også fundet brugt).

IMG_0385

Æsken her er også japansk og har indeholdt små stearinlys. Den passede lige til dette hårspænde.

IMG_0391 IMG_0392

Til inspiration husker du måske også fra mit tidligere indlæg denne temaindpakning med to ‘bananer i pyjamas’ bamser i emballageaffald? Indlægget finder du her: https://mituendeligehjem.wordpress.com/2012/12/09/bamsebanan-i-celofan/

Bananer

Og lige en sidste ting – der findes nemlig ingen grænser for, hvad man kan finde brugt. Selv lysene til kagen er fundet i en genbrugsbutik – i uåbnet emballage og til en pige, der fylder otte år! De er købt for nogle måneder siden, og jeg husked dem heldigvis, i modsætning til deres tidligere ejer, der sandsynligvis har glemt at bruge dem i tide, altså da barnet fyldte otte, og derfor har givet dem til genbrug. Tak for det, hvem end du er!

IMG_0425

Japan – grønne tage, cyklisme og genanvendelse af skrald #2

29 jul

Okey, glem hvad jeg skrev i mit seneste indlæg om genanvendelse af husholdningsaffald, der bliver nemlig flittigt sorteret og sendt rigtig meget affald til genanvendelse i de små hjem i Japan!

Efter et 10 dages besøg hos en japansk familie (min mands ven) i en forstad til Tokyo, er jeg nu meget klogere på, hvad der sker med de forskellige typer af affald, når retningslinier for korrekt affaldssortering følges til punkt og prikke, som det er tilfældet i denne familie. Mange af indsamlingsordningerne minder om de storskraldsordninger vi har herhjemme, hvor affald stilles ud til vejen. Her er en lille affaldsrapportage fra byen Ninomiya sydvest for Tokyo.

IMG_0635

Plastikaffald rengjort og tørret og sorteret i blød og hård plast afhentes en gang om ugen som her.

IMG_0716

Papir og pap indsamles en gang om måneden sammen med rengjorte juice- og mælkekartoner, der i Japan også genanvendes 🙂 Yaah…

IMG_0618 IMG_0619

Haveaffald afhentes også på faste dage i poser og bundter.

IMG_0611

Vi så derudover flere haver med små kompostbeholdere som denne her, der var til salg i en af byens butikker.

IMG_0641

Her en lille skraldebilen på en af de små stejle veje i byen.

IMG_0633

Jeg fik endda tiltusket mig en japansk sorteringsvejledning med illustrationer fra kommunens hjemmeside (man er vel affaldsnørd), som du kan se her.

Affaldssorteringsguide Ninomiya

Jeg bider blandt andet mærke i, hvordan pappet fra cigaretpakken skal foldes ud og samles med andet småt kartonaffald og at paraplyer skal skilles i stof og metalstel.

Japanerne er nu et sejt folkefærd – selv når det gælder genanvendelse af affald.

Fastelavnsmasker af papemballage, slikpapir og frugtnet

24 feb

Sidste fastelavn lavede jeg masker til fastelavnsriset af papemballage med mine piger. I år udvider vi skraldekonceptet med byggematerialerne slikpapir og emballagefrugtnet og så er der desuden krible-krable-tema i årets fastelavnsmasker.

Her er først fluemasken.

IMG_0038

Hver vores variant.

IMG_0046

Fluens øjne er lavet af et lag af emballagenet fra frugt og et stykke gennemsigtigt farvet slikpapir, så det ligner rigtige flueøjne, også kaldet facetøjne, der er sammensat af flere enkeltøjne.

IMG_0036

Se også disse fantastiske slikpapirssommerfuglemasker, som er nemme at lave for selv mindre børn.

IMG_0042

Og denne sommerfuglemaske med følehorn og slør af frugtnet.

IMG_0044

Det sorte pap fra skotøjs-, gave- og vinæsker og løse fjer fra en fjerboa kan bruges til edderkoppemasken her ….med hele otte øjne!

IMG_0048

IMG_0041

Og så skal du ikke snydes for min fastelavnsselfie…

IMG_0064

Fortsættelse følger…

SFO idékatalog: Skibsbyggeri i emballageaffald

26 jan

Det er blevet en hel dille at bygge ting af skrald. I Danmark er det blandt andet takket være Shane Brox og hans børneprogram ‘Shanes Verden’, hvor skrald og skrammel er byggesten i fantasidyr og eventyrlige kulisser, der indgår i de skøre historier som Shane fortæller.

I min datters SFO har de også taget Shanes ideer til sig, og der indsamles i øjeblikket skrald til en Shanes Verden-workshop, hvor børnene får mulighed for at slippe fantasien fri og bygge lige det de har lyst til af emballage, dippe dutter, knapper og alt muligt andet. Et super initiativ synes jeg, både fordi der i workshoppen bruges materialer, der i forvejen findes, og som bare skal “fiskes op” af skraldespanden og derfor ikke skal producers og fragtes langvejsfra, men også fordi det giver børnene mulighed for at arbejde med flere demensioner, end det er tilfældet i mange andre værkstedsaktiviteter.

Workshoppen er meget populær hos børnene, især hos drengene, som ikke engagerer sig i værkstedets øvrige aktiviteter i samme omfang. Med det i mente, kunne det være interessant at lave endnu flere byg-i-skrald aktiviteter i SFO’en, måske endda med et overordnet tema, der giver nogle rammer og mulighed for fordybelse og kendskab til de forskellige materialer. Eksempelvis skibsbyggeri i emballageaffald, som jeg eksperimenterede med en eftermiddag i juleferien.

Jeg havde samlet en masse plastemballage og andre plastik dimser og stillet en balje med vand midt på bordet, så vi kunne teste skibenes evne til at flyde.

Her er den første af vores kreationer, en havnerundfart/flyvebåd lavet af en beholder til vaskemiddel med passagersæder af flødebolleemballage. Helt perfekt til ‘skovens dyr’, der her nyder en dag på havet.

IMAG0873

IMAG0874

De næste har pigerne lavet af bakker til frugt, sugerør, en kaffepose m.m.

IMAG0883

IMAG0875

Og denne her, en kombineret fiske- og sportsbåd.

IMAG0886

En ubåd blev det også til.

IMAG0888

Til sidst kunne vi fylde hele badekarret.

IMAG0893

Vi har ikke forstand på skibe og både (hvilket måske tydeligt kan ses) og man kan, hvis man vil lave en workshop med skibsbyggeri i en SFO, eventuelt finde nogle billeder, som børnene kan bruge til inspiration. Derudover vil det være en rigtig sjov forårs- eller sommeraktivitet, hvor vandbaljen og badekarret erstattes med et badebassin.

Vær opmærksom på, at hvis der bruges limpistol, skal den ikke placers ved siden af vandet, men måske på et andet bord.

Kreativ genbrug i SFO’en

20 jan

De fleste vil nok give mig ret I, at det er vigtigt for børn at udfolde sig kreativt og udvikle færdigheder I at tegne, male og klippe-klistre. Det er der blandt andet mulighed for I SFO’erne, hvor der foregår mange kreative aktiviteter.

Materialerne der bruges I SFO’erne er ofte nye og jeg kunne godt tænke mig at undersøge, om det kan lade sig gøre at erstatte flere af de nye hobbymaterialer med materialer der I forvejen findes, såsom emballageaffald og brugte stofrester fra tøj.

Min ældste datter går I en rigtig god SFO med mange værkstedsaktiviteter, hvor hun lærer at tegne, sy og meget mere. I værkstedet bruger de flere genbrugsmaterialer, eksempelvis ugeblade, garn- og stofrester og så laver de ‘Shanes Værksted’ en gang om året, hvor børnene har skrald med hjemmefra, som de bygger fantasidyr, bygninger m. m. af og udstiller for os forældre. De voksne I værkstedet var derfor også åbne for at høre nogle af mine ideer til aktiviteter med genbrugsmaterialer og måske afprøve dem med børnene.

Du kan se mine ideer til kreativ genbrug I SFO’en, som jeg løbende vil skrive om her på bloggen under kategorien ‘SFO idékatalog’ og teste om ideerne er noget for dig og dit barn (eller et barn du kender), og hvem ved måske endda sprede det glade genbrugsbudskab til endnu en SFO?

Skrald fra Paradis Is og Quality Street mødes med sidste nytårs guirlander og sød discoenglemusik opstår.

17 dec

Mangler du en god grund til at gemme det farvestrålende slikemballage? Så kan disse discoengle måske give inspiration?

discoengle

discoengle1

Englene er lavet af de gennemsigtige mangefarvede skeer fra Paradis Is, har vinger af Quality Street slikpapir og hår fra sidste års nytårsknallerter.

discoengle6

Englene er sat på snor og hænger saligt over vores julelandskab.

discoengle5

Sammen med denne lækre discoedderkop.

discoengle4

Her er også engle lavet af engangstræskeer og kaffeposer. Bemærk venligst divaenglen med fjerkjole på bagerste række, yderst til venstre, ellers bliver hun fornærmet!

discoengle7

…altså bare et par ideer til dig, der drømmer om en rigtig glimmer-glitter jul.

Make Wealth History

Because the earth can't afford our lifestyle

The Cottage Market

Et hus fuld af genbrug

Recycled Interiors

Your Home For Sustainable Decorating

ReFashionista

Creating now.

Trash To Couture

Et hus fuld af genbrug

Upcycle That

Upcycling Ideas and Inspiration

Byttemarked

Et hus fuld af genbrug

Madam B.C.

Et hus fuld af genbrug

MUITA IHANIA

Et hus fuld af genbrug

Dishfunctional Designs

Et hus fuld af genbrug

A Lazy Girl Goes Green

Easy green living for the passionate but lazy!

Birkegården

Et familie liv med: Selvforsyning, Elektriker, Altmuligmand og Børnepasning

AGY TEXTILE ARTIST

Et hus fuld af genbrug

Ada Spragg

Not Your Nanna's Sewing

Sew Country Chick

Just another WordPress.com site

Who'd Have Thought?

A blog about creativity, innovation and upcycling. Meet talented designers, artists, makers and inventors. Read their stories and find out about their amazing creations.

The Renegade Seamstress

Refashions Beyond My Wildest Seams

MY ZERO WASTE

...because we've had our fill of rubbish

How to Recycle

Et hus fuld af genbrug

JULIE PETERSON - Simple Redesign

Et hus fuld af genbrug