Jeg har længe ønsket mig en rød vinterjakke med hætte og pelskrave. Så da jeg faldt over en lang rød 80’er dunfrakke brugt, købte jeg den med henblik på en makeover. Her er frakken og min mormors gamle pelshue, som også er blevet en del af min “nye” vinterjakke, før og efter.
Første skridt i min frakke-makeover var at klippe nederste del af frakken af. Her er det smart at lukke dunlommerne med en syning på hver side af klippelinjen, for ellers lækker dunene fra frakken. Derefter er jakkens nederste kant foldet op og syet.
Der sad nogle mindre smarte flapper med knapper ved brystet og på ærmerne, som jeg klippede af og syede ind. Knapperne herfra blev senere brugt til hætten. Forresten er frakken dansk design af mærke CARAVAN. Kan ikke google mig til at det eksisterer længere.
Jeg fjernede også en flap ved jakkens krave og erstattede den med et knaphul i stedet.
Det afklippede stykke af jakken syede jeg om til en hætte med pelskrave klippet af pelshuen. Bremmen af pels er ca. 5 cm bred og sammensat af flere stykker pels. Der er faktisk virkelig meget pels i sådan en hue. Måske husker du samme hue fra mit indlæg her: https://mituendeligehjem.wordpress.com/2012/11/19/elefanthue-med-pelstop/?
Der sad nogle knapper nederst på frakken, som er flyttet op på jakkens krave og som holder hætten fast.
Her er ses hætten bagfra.
Selvom jeg forsøgte at undgå, at fjer slap ud, blev stuen hurtigt fyldt med både fjer og pels. – Altså tjek lige, at du har en støvsuger i huset, inden du redesigner en dynejakke!
Jakken er varm og har stadig mange af de fede 80’er detaljer. Og så er den god at have, når nu vinteren først lige er begyndt….
Du er så skøn Marie-Louise – i mit næste liv vil jeg også ha’ en symaskine!
LikeLike
Nej, det må du da ikke vente med til næste liv. Tro det eller lad være, men det kan faktisk give dig energi at skabe både stort og småt ved symaskinen.
LikeLike
Hold op, hvor er du dygtig. Jakken ser superprofessionel ud. Nu vil jeg finde min mors aflagte kaninskindsforede cottoncoat og se, om den kan bruges. – Men jeg bliver nok nødt til at få en skrædder eller buntmager til at sy …
LikeLike
Hej Helle Mange tak, hvor er du sød! Jakken var ikke så dyr, så jeg sprang bare ud i det, men hvis din mors frakke er mere kostbar eller har stor affektionsværdi, så forstår jeg godt, at du gerne vil have professionel hjælp. Vigtigst er da, at den får nyt liv.
LikeLike
Nå, jeg må tilstå, at jeg endte med at give frakken til genbrug i det håb, at en eller anden vil synes, den er fin som den er eller kan genbruges i en anden form. Der skulle ryddes op.
Må jeg også spørge dig om en ting: Jeg har en gammel dundyne. Tror du, at jeg kan sy i bolsteret (så jeg ikke får dun over det hele) og så bruge blot en del af dynen til et sofapudebetræk, jeg har, som jeg ikke kan finde en passende str. pude til i forretningerne? (ved ikke, om du ser dette, men jeg aner ikke, hvem jeg ellers skal spørge). Mange hilsner, Helle
LikeLike
Hej Helle Ja, det er da en fed ide – altid ærgerligt, når gode fjer går tabt! Når jeg har brugt dyner i puder, har jeg taget et stykke fra med det ønskede volumen, så kan du efterfølgende folde stykket, så det passer i betrækket og evt gi det et par systing, så det holder formen😊 og ja du syr bare to baner og klipper mellem dem, så bliver der ikke det store ‘fjertab’. Kh. Marie-Louise
LikeLike