Genbrugsmetamorfose handler om at se nye muligheder og funktioner i møbler, ting og tøj og forvandle dem, så du igen kan få glæde af dem samt undgå at smide ud og bidrage til produktion af nyt.
Ofte er det svært at abstrahere fra en tings nuværende form og funktion og bruge den i en ny sammenhæng. Et eksempel er at forkorte benene på et bord og derved forvandle det til en puf, en hylde eller en bænk. Eller som nedenstående eksempel, hvor jeg har lavet en kageopsats ud af et lille IKEA-bord og en tremmeseng, som var sat ud i byttehjørnet, hvor jeg tidligere boede.
Det kræver selvfølgelig at du er lidt kreativ, til gængæld får du en unik ting!
