Historien om de mange mælkekartoner, der fik nye formål i SFO’ens juleværksted

Er du frisk på en julehistorie? Den handler om, hvordan et bjerg af mælkekartoner skifter hænder og får ny skæbne som julepynt. Den handler også om et af mine juleønsker, som jeg tager hul på at realisere med mælkekartonprojektet. Du får historien her:

En kvinde, der bor på min vej forærede mig i foråret et bjerg af rengjorte mælke- og juicekartoner. Ja, det lyder besynderligt, at hun havde samlet så mange, for ikke at tale om, at jeg tog i mod dem (hvilket min mand stadig undrer sig over). Men kvinden havde i en længere periode rengjort og gemt mælkekartoner til sit barnebarn, der byggede legehuse af dem. Sørgelige omstændigheder var desværre skyld i, at han ikke fik brug for dem, og hun nænnede ikke, efter al den mas med at samle og skylle dem, at se dem gå til spilde. Altså foreslog hun mig at bygge noget af dem sammen med mine børn. Jeg så en sjov udfordring i at finde ud af, hvordan så mange kartoner bedst kunne bruges, og sagde så ja tak. Og der var virkelig mange!!! Hele 2-3 kubikmeter, der blev læsset af i min indkørsel og måtte opbevares i vores udestue.
10428513_10153521195091756_5126027543725440331_n[1]
Jeg grublede i flere måneder over, hvad mælkekartonerne kunne forvandles til og spurgte endda andre kreative til råds på facebook gruppen: Genbrug! vi gør gammelt til nyt igen….Up cykling for kreative, hvilket førte til mere end 150 kommentarer med gode forslag om at bygge skamler, tømmerflåder m.m. (i øvrigt en fantastisk gruppe!). Jeg ville nødigt ende op med en kæmpe papting, som hurtigt ville blive uinteressant, falde sammen og dernæst blive til affald, og som der ikke mindst var blevet brugt en masse nye ressourcer, som f.eks. lim og maling, på at bygge. Ideen om tømmerflåden og legehuset blev derfor hurtigt forkastet. Til Halloween havde jeg planer om at bygge en kæmpe mumie til forhaven, men jeg fik ikke tid, og den havde ligesom de andre store ting også været svær at bruge eller skaffe sig af med efterfølgende. Flere gange overvejede jeg at give mine pigers SFO mælkekartonerne til deres kreaaktiviteter, men jeg ville gerne have et par gode forslag til, hvordan de kunne bruges. Her i November fik jeg så endelig en god idé og fik fremstillet forskellige skabeloner til julepynt og gaveæsker af mælkekartoner. Først er der pebernøddekurven.
IMG_2575[1]
Hankene er klippet af mælkekartonen sådan her og efterfølgende samlet med tape:
IMG_2573
Kurven kan beklædes med alt fra rester af gavepapir, tegneserier, papemballage, sider fra koge- og børnebøger, bæreposer af papir, plakater og meget meget andet.
IMG_2582 IMG_2583 IMG_2585 IMG_2586
‘Lady og Vagabonden’ bogen, som jeg tidligere har brugt til billedrammer, fik jeg igen brug for, nu til ydersiden af julekurven – og historien starter faktisk en juleaften.
IMG_2580
IMG_2717 IMG_2716
Jeg fandt også en Batman tegneserie, og fik lavet denne kurv – nok mere sej (og voldelig) end juleagtig.
IMG_2715
Sløjferne er lavet af forskelligt papemballage, der, når man først får øjnene op for det, har mange ensfarvede felter til formålet.
IMG_2579
Jeg viste en af pædagogerne kurvene og forslog SFO’en at få alle mælkekartonerne til deres juleworkshop i værkstedet. De sagde heldigvis ja, for vi var trætte af at have dem stående, og desuden kom de på den måde rigtig mange til gode som hobbymateriale. Senere lavede jeg også forskellige modeller af gaveæsker til inspiration, som de fik ned i SFO’en.
IMG_2737 IMG_2735 IMG_3043[1] IMG_3044[1]
Her er også en julekurv af et brugt papkrus – før og efter.
IMG_2645 IMG_2722
Børnene i SFO’en er stadig i fuld sving med at lave julekurve og æsker, og de voksne har planer om måske at gemme nogle af mælkekartonerne til et karseprojekt i foråret. Jeg er derfor glad for, at jeg ventede med at bruge mælkekartonerne til det helt rigtig formål dukkede op. Desuden går værkstedsaktiviteterne med brugte materialer rigtig godt i spænd med et af mine helt store ønsker for fremtiden. Nemlig at vi, i så stort et omfang som det er muligt, bruger eksisterende materialer, såsom emballageaffald og bøger, i stedet for nye hobbymaterialer. Dette gælder især i institutioner, hvor der bliver brugt mange materialer og kan spares penge ved at forældre, virksomheder eller andre forærer brugte materialer til værkstedsaktiviteter. Det vil desuden give børn indsigt og færdigheder i at genbruge og se affaldsprodukter som ressourcer, som verden ikke kunne have mere brug for nu og fremover.

I 2016 vil jeg gerne søsætte lignende projekter og håber på at få både tid og mulighed for det. Under Kategorier (her i højre side) kan du læse mere om ideer til aktiviteter med SFO’børn med brug af genbrugsmaterialer.

Mine piger er kommer hjem med flere fine julekurve af juice- og mælkekartoner her er bare to af dem.
IMG_2720

Det var den julehistorie – sjovt at tænke på at kartonerne har rejst fra min nabos garage til min udestue til SFO’ens værksted og nu er blevet til julepynt i mange hjem. Husk at kigge i skraldespanden, skuffer og skabe efter materialerne, når du juleklippeklistre 🙂


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s