I de næste indlæg følger et par ideer til at pynte op på arbejdspladsen med julepynt lavet af skrald fra arbejdspladsen.
De fleste arbejdspladser har vel kaffeposer til en guirlande?
Sådan er guirlanden lavet:
Jeg har samlet en hel bunke kaffeposer fra vores kontor i den fine julefarve guld…
Klip enderne af kaffeposen af, fold posen helt ud og klip posen i to stykker. Hvert stykke er et rør, der klippes som vist her.
Derefter er hvert stykke klipset sammen.
Vi har også sat en op herhjemme.
Man kan også lave en almindelig juleguirlande med ringe klippet af kaffeposer. En idé, der fint kan bruges på skoler, SFO’er og i børnehaver med kaffeposer indsamlet på lærerværelset eller institutionskøkkener.
Pigerne har fået denne klippe-klistre bog af nissen, og vi har fået smag for at lave meget mere klipperi her i december.
Vi forsøgte os også os med en prinsessekroneparyk i kaffeposer…
Ordsproget lyder, at ikke alt der skinner er guld, men i dette tilfælde i det mindste genbrugsguld, der ellers var endt i forbrændingen 😉