Yes – det lykkedes! Min yngste datter har fået de lækreste tapetluftballoner på den ene væg i hendes nye værelse. En genbrugsdrøm come true 🙂
Jeg lagde ud med at male væggen med skyer og et bakket landskab.
Med inspiration forskellige steder fra, blandt andet fra en børnebog og et legetæppe (guld fra genbrug), som vi i forvejen havde på børneværelset.
Vægmaleriet er malet med hvid maling, som vi havde tilovers fra istandsættelsen af huset, der er farvet med gul og blå blandingsfarve. Her i yogurtbægre.
Ligesom for vægmaleriet med bjerglandskabet på væggen i det andet pigeværelse, havde jeg lavet en tegning (1:20), som jeg brugte til at optegne landskabet og efterfølgende sætte luftballonerne op efter.
Jeg tegnede 3 luftballonskabeloner hver i sin størrelse, som jeg kunne tegne og klippe efter. Skabelonerne blev igen opdelt i tre felter, så ballonen kunne sammensættes af to forskellige tapeter.
Tapeterne har jeg købt brugt og fået, og en enkelt rulle har jeg fra farvehandleren, hvor de sælger tapetrester.
Stykkerne fik tapetklister og er samlet på væggen.
Her kom den første op.
Og derefter flere og flere i forskellige farver og tapetkombinationer 🙂
Os så blev væggen færdig med de sidste store luftballoner og kurve af tapet.
Og med et par afstikkere til den hvide nabovæg, da vi bare ikke kunne få nok luftballoner 🙂
Jeg havde ikke turde håbe på, at tapetluftballonerne ville blive så vellykkede, som jeg faktisk synes, at de blevet. Og så bliver vi i det bedste humør af at se på dem i børneværelset og få et glimt af dem fra gangen – lidt af en hverdags-energi-booster.
One thought on “Pigeværelser i gennemført genbrug #tapetluftballoner”