Pigeværelser i gennemført genbrug #bjerglandskab af malingrester

Jeg gad godt at vide, hvor mange malerspande med rester af maling, der bliver smidt ud eller står på lofter, i kældre, skurer osv. og aldrig bliver brugt op? Mit gæt er mange med litervis af brugbar maling, der som tiden går, bare går til spilde. Her er en idé til, hvordan malingrester kan bruges, hvis altså du tør indrette dig lidt spraglet, eller som jeg skal indrette et børneværelse, hvor der gerne må være mange farver på drengen 🙂

Vi havde mange liter hvid væg- og træmaling tilovers fra istandsættelsen af huset. Jeg har engang, som barn, set min mor bruge små blandingsfarver i hvid maling til væggene på mit børneværelse, der fik en fantastisk æble/limegrøn farve. Samme trick skulle afprøves, men jeg ville gerne male flere farvede felter – faktisk ville jeg forsøge mig med et helt vægmaleri. På Pinterest havde jeg set en flot væg malet med skygger af bjergkæder i forskellige blå og grå nuancer, som min datter også syntes om. Det gode ved bjergtemaet er at det er enkelt, så man ikke bliver træt af motivet, og så kan det laves med mange smukke pastelfarver. Jeg søgte også inspiration i vores japanske sofapuder med bjerge på.

IMG_3406  IMG_3407

Jeg lavede en skitsetegning (med målestoksforhold 1:20).

IMG_3409

Tegningen brugte jeg til at måle op og sætte punkter på væggen efter, som jeg derefter kunne tegne udfra. Vi farvelagde også tegning og forsøgte at blande farver derefter, hvilket lykkedes nogenlunde. Et lille genbrugsfif er at bruge plastikdunke til at blande farver i. Vaskemiddelbeholderen her er fx et topsmart stykke malerkit – med håndtag.

IMG_3431  IMG_3410

Jeg startede oppefra og nedefter med udfyldningen af felterne. Pigerne ville gerne hjælpe med malearbejdet, men de fik altså kun lov til at blande farver denne gang – og det var de til gengæld gode til. Min veninde og hendes datter var kommet forbi til kaffe, så der var mange gode input og hyggesnak, mens arbejdet med væggen skred frem 🙂

IMG_3424

Det tog mig en lørdag at optegne og male væggen færdig. Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke gemte en sjat maling af hver farve. For felterne kunne godt have fået 2 lag maling. Men i processen blandede vi nye farver af de gamle og var ivrige efter at se resultatet. I indretningen af næste børneværelse huskede jeg derimod at gemme maling og give hvert felt en ekstra gang maling. Himlen er malet med vandrette penselstrøg og bjergene med lodrette, hvilket giver et fint spil i billedet, og det gør måske alligevel ikke så meget at felterne ikke fik to lag maling. Og se bare her, hvor smukt det er blevet.

IMG_3455  IMG_3453

Min datter er 9 år og jeg håber, at bjerglandskabet vil falde i hendes smag i mange år endnu, selv på et teenageværelse måske. Farverne er lidt ferske, så vi overvejer at tilføje nogle træer eller fugle af blomstrede tapetrester. Nu må vi se, hvad vi finder på – følg med her på bloggen, hvis du er nysgerrig. Forslag til tilføjelser modtages også gerne eller andre ideer til brug af malingrester 🙂


2 thoughts on “Pigeværelser i gennemført genbrug #bjerglandskab af malingrester

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s