mit uendelige hjem

Det her vægur havde et par skrammer og manglede det gennemsigtige låg, der beskytter viserne, men ellers fejlede det ikke noget. Og ja, så blev det genstand for mit seneste redesign projekt.

Kalenderen her indgik også i projektet. Papiret er meget kraftigt og med en smuk struktur i overfladen – og så er fotografierne flotte. Dermed alt for god til at smide ud, så det er den ikke blevet.

Uret skulle først skilles ad. Viserne kunne forsigtigt hives af og skruen, der holdt elektronikken på bagsiden fast, kunne skrues af. Derefter lagde jeg urskiven på papiret og tegnede med en blyant rundt om skiven og rundt i hullet midt i uret, hvor viserne havde siddet og klippede papirskiven og hullet ud.

Jeg var i tvivl, om jeg ville have stregerne, der angiver timer og minutter med på den nye urskive, så jeg havde tegnet stregerne ind på siden af uret. Ikke direkte på uret, men på et stykke tape, som er sat fast hele vejen rundt i kanten.

Papiret blev limet på urskiven med en almindelig limstift, så motivet er placeret rigtigt i forhold til hullet, som uret hænger i, og jeg satte den elektroniske del fast med skruen igen og satte viserne på. Da batteriet blev sat i, ville viserne ikke flytte sig, men jeg forsøgte at justere lidt på dem, så de ikke hang fast i hinanden og så gik uret fint igen. Og jeg er mere end godt tilfreds med resultatet fra kedeligt ur til flot og farvestrålende.

Jeg synes, at det er synd at sætte mærker til angivelse af timer og minutter på det “nye” ur, men min datter, der nok skal have det hængende på sit værelse, synes at det er svært at se, hvad klokken er uden stregerne. Derfor er der ikke taget stilling til den sag endnu, og tapen sidder stadig på siden af uret.

I øjeblikket har uret fået en plads i det nye hobbyværelse, og så må vi se, om det kommer videre til pigeværelser, for jeg er også selv ret vild med det.

Ja, så gik der tid med det, og vægur i tidløs stil fik mere stil. Og så er det slut med flere ordlege, for nu ved jeg godt, hvad klokken er slået…