mit uendelige hjem

Hvad giver man manden, der har alt? Det mente min kollega, at jeg kunne svare på – og fremstille i genbrugsmaterialer, da han stod og manglede en gave til sin gode ven gennem mange år, der fyldte 70.

Da jeg elsker en god genbrugsudfordring og gerne ville hjælpe, lagde jeg hovedet i blød, for at få den helt rigtige idé. Vi talte også frem og tilbage om, hvad gaven kunne bestå i. Måske et møbel, men det var svært at komme på et, som man ikke allerede har anskaffet sig i løbet af 70 år. Jeg foreslog et brugt maleri, som så skulle piftes op med en ny farve på rammen, eller som fik tilføjet nye illustrationer, som males oven på det eksisterende motiv. Noget a la de billeder, som jeg engang har købt i en af Kræftens Bekæmpelses butikker. De var del af en konkurrence i butikken kaldet ‘Ny kunst i gamle rammer’, hvor deltagerne skulle lave ny kunst oven på gamle maleriers motiver. Et koncept som jeg er vild med, og som der er kommet nogle humoristiske ‘nye’ billeder ud af. Se her det første, der forestiller en kvinde fra gammel tid, der drømmer om et moderne køkken til fordel for ildstedet, som hun står ved.

Det andet modificerede maleri hænger på pigernes legeværelse og forestiller eventyrheltene ‘De fire stadsmusikanter fra Bremen’ malet ind i et ældre landskabsmotiv. Bemærk det fjollede i, at man kan se lige igennem huset i højre side, som var den en kulisse, for ikke at nævne dyrenes plirrende plastik øjne – så skønt med alternativt kunst!

Malerierne her skulle I altså lige se, selvom det heller ikke blev en løsning i stil med dem, som min kollegas ven endte med at få. For til sidst kom vi til at tale om de 3D rammer, som jeg lavede i tv-programmet ‘Fra yt til nyt’ med fotografier af mine piger, og så opstod ideen om at lave noget lignende med  gamle fotos af fødselaren sat ind i en historisk collagekontekst.

Min kollega blev først sat på opgaven at finde en egnet ramme, der var dyb, så den kunne rumme flere billedlag, og at den skulle være brugt var et must! Han skulle også finde bøger eller udklip og fotografier, der kunne klippe klistres sammen og give et sjovt univers med vennens liv som omdrejningspunkt.

Det her er nogle af de ting, som jeg fik at arbejde med – en stor dyb IKEA ramme (fundet i en genbrugsbutik stadig i emballagen), fotografier og en håndfuld kunstbøger, som min kollega og vennen har været med til at trykke, da de dengang arbejdede på samme trykkeri. Sorthvid fotografierne af vennen er også taget fra trykkeriet.

Jeg lagde ud med at bygge en baggrund op af udklip fra bøgerne.

Fotografierne klippede jeg ud, så personerne kunne indgå i collagen.

Her forsøger jeg mig med placeringen af fotografierne, der er blevet sat på baggrunden med lim fra en limpistol. Limpistolen har den fordel, at den tyktflydende lim løfter fotoet nogle millimeter over baggrunden og giver 3D effekten.

Rammen blev også dekoreret med kort fra et gammel kortspil.

Et par 3D biografbriller med fotografier i (brillerne er jo faktisk i sig selv små billedrammer).

Og små plastik pokaler – cykelentusiastens trofæer 🙂

Her er rammen samlet og jeg har skrevet små beskrivelser med sprittusch på glasset ud for de forskellige fotosituationer.

Det var ikke nemt at tage et foto uden genskin i rammens glas, så du får et close up af de forskellige små historier, der udspiller sig.

Her har ‘hovedpersonen’ fået en ny arm og pisk af stofbånd. Det skal altså lige nævnes, at den mandchauvinistiske fremstilling med pisken ikke var min idé, for jeg foreslog pænt en fluesmækker 😉

 

Detaljen her med ‘pedalkraft’ og udklip fra en cykeldemonstration på Frederiksberg i 1977 (for resten det år jeg er født) er blevet ret god, og er taget med da fødselaren har cyklet meget i sit liv.

Her er han i fint selskab med historiske kendisser.

Og endnu en ‘frækkert’, der viser fotografier fra trykkeriet, hvor de også stod for tryk af ‘Weekend sex’ – intet mindre, som her altså bare er klistret øverst på papirstakken.

Her bliver der igen trykt datidens kunsthistorie fra 1969, hvor trykkeren er dumpet ned i Bjørn Nørgaards kunstværk ‘Nøgen kvindelig Kristus’ på Børsen.

Da min kollega fik overdraget collagen skulle der også lige en ekstra ting på rammen. En fælles historie med uspiselige flæskesvære fra Irma, som de stadig taler om, var årsag til, at der (mod min anbefaling) kom flæskesvær og prismærke på rammen. Det blev nu faktisk meget sjovt.

Her er min kollega på vej til fest med værket.

Han var heldigvis godt tilfreds – og det samme blev fødselaren. Det tog et par aftner at få det færdigt, hvor jeg følte mig som festsangskriver, bare i billeder i stedet for ord. Men med en hel del mere god smag end de fleste festsangskrivere, hvis jeg selv skal sige det – for der er altså ikke meget ‘Det’ hammer hammer fedt’ over min hippiefotocollage!