Jeg gjorde et godt genbrugsfund tidligere på måneden. To duge og et par sko i labre efterårsfarver.
Du husker måske, at jeg tidligere har lavet duge om til viskestykker fra indlægget her. – Og jeg elsker dem, fordi de har en god sugeevne, i forhold til mange nye viskestykker, og fordi stoffet i 60’er-70’er duge har en god kvalitet og er så smukt. Jeg har ikke meget at bruge duge til, så derfor har dugene her fået samme skæbne og er syet om til viskestykker.
Viskestykker er desuden meget nemme at sy på symaskine – selv for en nybegynder. Der skal bare laves folder med et strygejern, på de sider, hvor dugen er klippet i mindre stykker, og sys lige ud. Ja, og så skal der også sys et bånd i som viskestykket kan hænge i. Se hvordan her.
Sådan ser de så ud i mit køkken og giver feststemning i en grå hverdag 🙂
Jeg har til sammenligning et par fotos fra Magasins køkkenafdeling, hvor terner og stofprint fra 60-70’erne er højeste mode – så hvorfor ikke bare bruge de gamle duge op inden der går stof til nye? Det er som sagt ikke svært, hvis du har en symaskine – og mod på det.
PS: Jeg deler meget gerne dine hjemmelavede redesigns fra dug til viskestykke her på bloggen. Måske kan de også havne under juletræet i år? Det pønser jeg på, og kan nemt finde brugte tekstiler til enhver smag – no problemos!!
One thought on “Så blev det også efterår i køkkenet med græskarfarvede viskestykker”