Jeg har tidligere skrevet om en krympet “mormor” uldhue, som fik en ny pelskvast og blev fin. Det er huen til venstre på billedet her.
Huen er min yngste datters, men hun var altså mere vild med sin storesøsters pandahue (ja, det er den til højre på fotoet), så nu har jeg udsat den for endnu en makeover.
Se her, hvad pelsstykker fra en gammel pelshue og læderrester kan gøre af underværker. (Den enlige læderhandske på billedet, som engang har været min søsters, fik jeg nu ikke brugt i denne omgang)
Huen fik først øjne. Måske lide sjusket syet, men det gør den bare mere hyggelig.
Så fik den pelsører (har flere gange skrevet om, hvordan man laver pelskvaster, men hvis du er gået glip af det, så se her).
Huen var en julegave, så det var storesøster, der først fik lov til at prøve den.
Faktisk blev min ældste datter så glad for huen, at hun gerne ville bytte med pandahuen og da lillesøster stadig var mest vild med den, fandt de på at bytte huer – sådan kan de gå 🙂 og alle er glade.
For resten klær huen også mig og gør mig lige lidt mere bjørnebarsk end ellers. Kan måske overvejes i arbejdsøjemed – eller til en mørk aften, når jeg går alene hjem. Grrrrr…
Så fin hue det er blevet 🙂 Og dine hovedtelefoner er da bare for fede 😉
LikeLike
Hej Karina Tak!!!
LikeLike