Her på nippet til juleaften vil jeg lige nå at dele mine julestjerner med dig. For julestjerner har været det helt store hit hos mig denne jul. Det startede med en cornflakes stjerne.
Og så tog det fart med julestjerner lavet af alt fra tegneserier til plakater og nodepapir. Se f.eks. her nogle smukke stjerner, der er klippet ud af en bog med fotografier af træer.
Måske er det synd at klippe i bogen, men den er købt brugt til formålet og den slags bøger har det alligevel med at blive glemt i bogreolen.
Stjernerne var for svære at sætte sammen for mine piger, men de lavede i stedet julehjerter og kræmmerhuse af bogens sider.
Så fandt jeg en gammel tegneserie frem og så gik der Batman i stjernerne.
De er da cool (men voldelig) jul! – i stærk kontrast til de her mere konede stjerner af nodepapir.
Jeg havde også købt to brugte plakater til at klippeklistre julepynt af. De blev også til stjerner. Og der var papir til nogle store af slagsen.
Den sidste stjerne her er den mest alternative. Den er lavet af en bærepose fra en maskebutik i Berlin.
Med den ønsker jeg dig den ondeste og stjernebedste jul!
One thought on “Det bliver en stjernegod jul med alle de julestjerner!”