2015 – et lækkert blog- og genbrugsår lakker nu mod enden og det skal fejres med en række kåringer (der som andet her på bloggen ofte beror på lidt løst og udokumenteret lommefilosofi, men det er min blog – derfor må jeg) og så kan du læse om mine nytårsforsæt (som jeg ikke plejer at overholde) – men kedeligt blir det ikke!
Jeg bruger en del tid på at spekulere over og afprøve, hvad der mon er holdbare grønne hverdagsløsninger, designs osv. som er eller ikke er værd at fortsætte med og tage med ud i en mere bæredygtig fremtid. Med følgende kåringer af forskellige grønne (primært genbrugs-) initiativer, ting mm. får du et indblik i, hvad jeg er kommet frem til og har bemærket i 2015.
Mindst bæredygtige beklædningsgenstand. Her tænker jeg ikke på tøjproduktionen, men på holdbarheden, og i mit hjem er det mine pigers strømpebukser, der uden sammenligning har kortest levetid. I snit overlever et par strømpebukser ca. 10 dage (alt efter strømpens kvalitet) i brug inden første hul opstår. Hullerne kommer typisk i strømpens fod, hvor der er størst slitage. Sammenlignes strømpebuksen med en ankelstrømpe, holder strømpebuksens fod betydeligt kortere tid, hvorfor jeg overvejer kun at give pigerne gamacher/leggins uden fod, som kan bruges med en ankelstrømpe i stedet – også selvom det ikke ser lige så fikst ud til kjolen, når gamacher og strømper poser, hvor de mødes, og der kan være et farvemæssigt mitch match mellem strømper og gamacher. Jeg har efterhånden stoppet mange strømpebukser både i hånden og på maskine, hvilket der nok ikke er mange andre forældre der gør, men hullerne opstår som sagt alligevel hurtigt igen, så de efter et par reparationer ikke længere er pæne og lige til at smide ud. Strømpebukserne tager derfor første pladsen, som vores husstands mindst bæredygtige beklædningsgenstand. På en anden plads kommer mandens boksershorts – fordi der er meget stof i dem og de fylder i vaskemaskinen set i forhold til, hvor ofte de bliver vasket. I et bæredygtigt perspektiv ville små herretrusser måske være at foretrække – men om de er lige så klædelige er en helt anden historie😝
Mest innovative genbrugsprojekt. Jeg modtog en henvendelse i en mail tidligere på året, om et nyt genialt genbrugskoncept, der gør det nemmere at få solgt sine brugte ting. Konceptet går ud på, at man kan leje hyldeplads i en stor hal og sætte ting, møbler og tøj, som man ikke længere bruger, til salg. Selv gider jeg ikke at bruge en weekend i en stand på et loppemarked, da det langt fra er sikkert, at de købere, der vil aftage mine ting, kommer forbi den pågældende lørdag og søndag, hvor jeg er der. Og så har jeg brugt tid uden at tjene sønderligt meget, og hvis jeg er uheldig er det tilmed dårligt vejr. Med det her nye smarte genbrugskoncept opbevares tingene til der er en køber, og uden man behøver at være tilstede. Priserne fastsætter man selv og tingene mærkes, så de kan sælges af personalet i hallen, der efterfølgende overfører pengene til ens konto. Omvendt er det også rart for de handlende kun at skulle betale en gang og uforstyrret at kunne se på tingene i alt slags vejr i en indendørs hal. Stedet hedder Kram og co. og ligger i Holbæk et stykke fra mig, og jeg har derfor endnu ikke besøgt hallen og afprøvet konceptet. Til en julefrokost i år hørte jeg et pip om, at et lignende sted findes på Fyn eller var det Jylland, så måske har ideen bredt sig til flere steder i landet. Smart er det i hvert fald, og konceptet kan evt. udvikles, så tingene blandes og opdeles i kategorier, som f.eks. ‘Køkkengrej’. På den måde er det nemmere for køberen at finde rundt i tingene, som i et stormagasin med forskellige afdelinger.
Mest bizarre genbrugsprojekt. Jeg følger en amerikansk upcyclingblog The renegade seamstress af en kvinde, der primært syr tøj om. Hun har udgivet nogle bøger og optræder også på tv med sine ideer, som er for damede til min smag, men sjove nok at følge. For nyligt delte hun et meget specielt projekt, som er startet af et ældre amerikansk ægtepar. Konen, der engang selv har mistet et barn, syr brudekjoler om, så de bliver til ligkjoler til dødfødte spædbørn. Se et nyhedsindslag om projekt Angel Gowns her. En måske lidt upassende tanke faldt mig ind, da jeg så den ellers rørende historie: Kan kjolerne overhoved nedbrydes i jorden, hvis der altså er tale om en begravelse? For så skal der nok primært bruges kjoler af naturmaterialer som silke og bomuld uden perler og krims krams, som kjolerne i indslaget ser ud til at have. Ellers et på mange måder fantastisk og anderledes genbrugsprojekt!
Bedste upcycling tv-program. Er selvfølgelig DR’s nye program ‘Fra yt til nyt’, som jeg selv har deltaget i. Jeg ser ikke meget fjernsyn (her har du forklaringen på, at jeg får tid til så mange hobbyprojekter i min fritid), så faktisk ved jeg ikke, om der er andre konkurerende upcyclingprogrammer, men programmerne var underholdende og hyggelige, og jeg tror og håber på, at de har været til inspiration for mange danskere, der i højere grad vil se muligheder og værdi i brugte ting efter at have set ‘Fra yt til nyt’.
Bedste upcycling med mere blog. Min absolutte yndlings blog er bloggen Who’d have thought forfattet af en australsk kvinde, der skriver om innovation, kreativitet og bæredygtighed. Jeg er især tosset med hendes interviews med forskellige kunstnere og designere, der laver alt fra at strikke i glas, bygge kunstværker med kropsdele fra brugte dukker og smykker af potteskår. Jeg kan eksempelvis foreslå dig at læse dette indlæg om en kvinde på Hawaii, der syr saronger, altså de der storestofstykker til at svøbe om livet, om til puder og meget andet som hun sælger i sin butik. Ja, hvem ville have troet det?
Mest kiksede upcyclingprojekt. Der eksperimenteres i øjeblikket på livet løs med upcycling af forskellige typiske affaldstyper – paller, cowboybukser og kabeltrumler blot for at nævne et par af dem. Noget af det der fremkommer fungerer i mine øjne bare ikke og er decideret ‘upcycling don’t do’s’! Tøj af slips er det allerværste eksempel på rigtig æv upcycling. Det bliver altså aldrig en vinder med en nederdel eller vest af gamle slips – så lad nu være med det! Nogen burde i stedet åbne en butik kun med genbrugsslips – selvfølgelig rensede og rengjorte efter alle kunstens regler. Jeg stødte på en sådan nichebutik kun med slips i New York. Ganske vist nye slips, men jeg tror stadig, at det kan blive et hit med salg af brugte slips, da det kun vil gøre sortimentet endnu bredere. Alternativt kunne slipsene lejes, så slips, som man er blevet træt af at gå med, kan byttes til nye. Her er et foto fra slipsebutikken ‘Tie Bar’ i NY. 
Apropos slips var mit nytårsforsæt sidste år at gå med slips – læs her. Det var ikke nemt at holde, for mit mod svigtede mig, når jeg skulle til at skille mig ud på kontoret eller i andre sammenhænge i et land, hvor selv det at gå med kasket, benvarmere eller noget tredje vækker opsigt. Jeg har dog ikke opgivet slipset, så det at gå med slips er stadig på tapetet som nytårsforsæt i 2016 – så hold øje med mig 😉
Derudover har jeg i 2016 planer om at indrette nogle fantastiske børneværelser til pigerne med brugte møbler, malingrester og gamle tapeter. Jeg er gået i gang med at researche. Se lige det her lækre 70’erretro tøseværelse fra en amerikansk gør-det-selv bog. – så softice!
De nye børneværelser kan du læse mere om her på bloggen i det nye år. Jeg håber i det hele taget på fortsat at inspirere dig som læser med med gode genbrugsprojekter og historier i det nye år. Bloggen har i 2015 fået mange flere følgere og læsere – velkommen til!!!, men jeg kunne stadig godt ønske mig flere kommentarer med feedback på mine indlæg, så hold dig nu ikke tilbage😊
Må du komme godt ind i alt det nye. Rigtig godt nytår!
mit uendelige hjem 