I morgen kl. 18 på DR1 er jeg med for sidste gang i ‘Fra yt til nyt’. Her laver jeg fødselsdagsgaver til min yngste datter, der fyldte 6 år. Jeg er meget spændt på, hvad seerne synes om mine anderledes hjemmelavede genbrugsgaver.
Jeg vil ikke afsløre præcis, hvad gaven indeholder, men kan komme med et par hint 🙂 Blandt andet tager gavens indhold udgangspunkt i denne købmandsdisk, som er min svigermors gamle reol – tilføjet tavlemaling, knagerækker og hjul.
Du kan læse mere om istandsættelsen af købmandsdisken her.
Andet hint får du her – en film fra en butik i Berlin (Aufschnitt), hvor de sælger pølser, skinker og andre kødvarer syet i tekstiler. Jeg tilbragte en weekend i Berlin for et par uger siden, men nåede desværre ikke at se butikken, som min veninde fortalte mig om, og som minder en hel del om mit gaveprojekt. Se filmen her – den er på tysk, men den giver et godt indtryk af butikkens varer – også selvom man ikke helt forstår, hvad der bliver sagt.
Håber, at du har lyst til at se med i morgen – og ikke mindst tage (min kæphest) genbrugsgavekonceptet til dig!