Fræk genbrug i dobbeltsengen

Nå, der var nok en overskrift, der kunne få dig til at læse videre! …men hvis det er frække undertoner, der skal til, for at vække din interesse, så jeg kan vise dig, hvordan du giver dit soveværelse en genbrugsmakeover, så tager jeg gerne det kneb i brug 😉

Jeg lægger ud med et mindre frækt foto.

IMG_2153

Det forestiller, som den håndarbejdskyndige måske har gættet, stof bundet op til en farvning/blegning. Det sidste er rigtigt gættet, for det er nemlig mine gule 60-70’er lagner (to stk. syet sammen) på vej til en blegning med klorin.

IMG_2154  IMG_2152

Jeg havde en klorinrest, som langt fra rakte til blegningen, og måtte til Netto efter endnu en dunk, hvilket var en streg i miljøregningen. Lagnerne lå i blød i lettere opløst klorin i mange timer, og helt god blev blegningen altså ikke. Kontrasten i mønstrene var meget svag, måske endda til at forveksle med en urinplet (sur smiley). En mørkere udgangsfarve end gul og strammere elastikker, kunne måske have givet et bedre resultat. Se her og bedøm selv.

IMG_2176  IMG_2180

Nå – vi haster videre til mit mere vellykkede eksperiment med to hvide lagner – også syet sammen, så de passer til en 2 x 2 meter dobbeltseng. Lagnerne er blev farvet, så farven tager til i styrke fra to sider mod lagnernes midte.

Den lilla farve, som jeg har brugt, er faktisk købt i en genbrugsbutik. Den havde nogle år på bagen, men fungerede efter hensigten.

IMG_2144

Lagnerne blev først vasket i maskinen, så de var fugtige. Derefter blev de hængt på en bøjle og med et tidsinterval på ca. 10 min. dyppet længere og længere ned i farveblandingen, så de til sidst var dækket helt.

IMG_2157  IMG_2158  IMG_2159  IMG_2160

Synes ret godt om resultatet, selvom den del af stoffet, der først blev sænket ned, tog bedst imod farve, så jeg måske skulle have startet med at give første del 5 min., og derefter øget med et par minutter for hver gang. F.eks. 5, 7, 10 og 15. minutter.

IMG_2172

Her er der redt op med “nyt” lagen.

IMG_2222[1]

Vi har også fået “nye” sengetæpper. Faktisk er det bare gamle soveposer, der er forvandlet til sengetæpper. Det er egentligt ret simpelt, at lave en gammel sovepose om til sengetæppe. Gamle soveposer fra 60-70’erne består ofte af et kvadratisk vattæppe, altså fjerner du lynlåsen, har du et tæppe. Vil du, som mig, gerne have en kant på tæpperne, bliver det lidt mere kompliceret, men kan godt lade sig gøre med lidt sykundskaber, både på maskine og i hånden.

Jeg har valgt et par retroblomstrede soveposer og har fundet noget stof til kanten, som jeg synes passer til. Her er to, som er blevet gode.

IMG_2141[1]  IMG_2143[1]

De havde et par huller, som jeg har repareret, lidt sjusket, men det hygger 🙂

IMG_2142[1]

Lige et fif mere om sengetøj, inden du skal se det færdige resultat taget i brug i soveværelset. Har du udskiftet din dyne fra en 180 cm. til en 2 m. lang dyne, som min mand har gjort, kan du forlænge dynen med et 20 cm. stofstykke, som her. På den måde slipper du for at kassere godt sengetøj.

IMG_2140[1]

Her er så sengen med sit nye genbrugslook.

IMG_2230[1]

Synes du om puderne (der rummer vores sommerdyner) kan du læse om dem her.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s