DIY halloweenkostumer anno 2015

Det er nu andet år, at vi går all-in på det der halloween. Man kan mene meget om den amerikanske halloweentradition, som nu er nået de danske forsteder, men børnene elsker det (endda mere end fastelavn), og det er så stort  i vores villakvarter, at man ikke kan undgå at tage del i festlighederne – med mindre man er en tarvelig forældre! Og har man tilmed en kreativ åre som mig og er til udklædning, er det oplagt at give den hele armen til halloween.

Vi halloweenfestede både fredag og lørdag i år. Fredag til running-dinner med forældre fra datterens klasse med halloweentema. Vi lagde hus til en middag og skulle forestille et par, der havde haft et slagsmål inden gæsternes ankomst.

IMG_2408[1]

Meget nem udklædning, der bestod af pænt tøj og tørklæde og briller til at dække blå mærker på øjne og hals på konen, og skjorte og slips i uorden og slag fra stegepande/kagerulle og rifter fra fingernegle til manden. Social realisme er nu mest uhyggeligt!

I går var det så primært børnenes aften, som vi også holdt med forældre og børn fra skolen. Men det er altså ikke kedelige folk vi holder halloween med, så vi forældre havde ikke holdt igen med udklædningen. Selv havde jeg fundet en leopardmønstret heldragt i genbrug som jeg gik i et med. Grrrrrr…

IMG_2480[1]

Ideen kan også bruges til andre dragter eller trøjer med et ensartet print.

Min yngste datter gik med på min idé om at lave et græskarkostume, som jeg er ret stolt af. Det er syet af kraftigt orange stof (også købt brugt) – og der var lige præcis stof nok. Jeg brugte en af hendes kjoler som model.

IMG_2233[1]

Derudover havde jeg en lille (fransk) hat i grøn med grønt tyl bundet på , som græskartop og en hæklet bordskåner til kjolekrave.

IMG_2234[1]  IMG_2235[1]

Her er så mit lille franske græskar 🙂

IMG_2438[1]

Under kjolen har hun et strutskørt, som vi havde i skabet i forvejen.

Her et par billeder mere.

IMG_2442[1]

IMG_2453[1]

Og med sminke klar til ballade.

IMG_2474[1]

Min ældste datters kostume har du måske læst lidt om i indlægget her, hvor vi lavede lænker til et Monster High kostume. Kjolen er syet af et regnbuefarvet tørklæde og et dynebetræk i kunstig silke. Lænkerne er sat fast i et bælte.

IMG_2459[1]  IMG_2461[1]

Her med monster dukken ‘River Styxx’ -det ligner da nogenlunde…

IMG_2464[1]

Parykken er købt brugt og var hvid til at starte med, så jeg gav den (som lænkerne) et sprøjt med den blå spraymaling. Det er ikke anbefalelsesværdigt, da parykken bliver klistret og svær at rede ud. Vi klippede også pandehår, hvilket heller ikke blev helt autentisk, men min datter var ok tilfreds – for blåt skulle håret død og pine være!

IMG_2455[1]

Desværre fik jeg ikke nået at gøre meget ud af udsmykningen af forhaven, så jeg ligger stadig inde med MANGE mælkekartoner, som altså ikke blev til en kæmpe mumie i år. Du får i stedet mit afskyelige flamingomonster (som jeg tidligere har skrevet om her) at se, som da også pyntede rigtig fint.

IMG_2402[1]

Så er der bare tilbage at sige MUHAHAHA…

 

 

 


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s