Så så man lige mig og kusinen – på fjernsyn!

I går sad min kusine og jeg klæbet til skærmen, da ‘Fra yt til nyt’ gik i gang kl. 18.  Vi var nemlig sindsygt spændte på, hvordan optagelserne fra Rønnede i min kusines værksted (Hos den gamle købmand) var blevet.  Og vi blev ikke skuffede, men er rigtig godt tilfredse med resultatet fra en kreativ dag med masser af fjol.
Du kan se eller gense 😉 programmet her.
IMG_1345

Hvis du så med i går, så ved du, at programmet blandt andet handlede om, hvordan jeg ville overbevise min kusine om at udskifte nye materialer med brugte i hendes uroer og andet papirklip. Du har så også allerede set min kusines smukke uroer. Desværre var det lidt svært at få et ordentligt kig på uroerne i indslaget, så derfor et par billeder her – også til dem, der ikke så med i går. Uroerne er klippet af brugte børnebøger – hvad mener du? – jeg er solgt!

IMG_1351  IMG_1352

IMG_1355  IMG_1358  IMG_1359

Her er klippebakken. Uroerne er hængt op i to stykker meget kraftig metalwire, som er affald fra hendes mands arbejdsplads – altså gennemført genbrug!

IMG_1361  IMG_1362  IMG_1342  IMG_1343

Da jeg introducerede temaet med genbrug for min kusine, greb hun lynhurtigt tanken og opfandt en genial indsamlingsløsning til genbrugte remedier til hendes uroer. ‘Drive-by-drop-boxen’ som opfindelsen hedder blev til min ærgrelse ikke vist i indslaget – men den må du så høre om her. Jo, den går ud på, at man, hvis man har f.eks. børnebøger eller vaskeribøjler til overs, kan komme dem i en papkasse i min kusines indkørsel, når man kører forbi. Er det ikke smart fundet på? Og hun har da også fået indsamlet flere ting og sager i sin ‘Drive-by-drop-box’, som nu er forvandlet til uroer. Tænker, at det er et koncept, der kan udvikles meget mere på og som kan indgå i flere andre sammenhænge, hvor der skal anvendes brugte materialer, og “affaldet” skal finde en ny ejermand og nyt formål.

Jeg fik desværre ikke taget et foto af boksen, så du får i stedet et foto af den kresstation til skriveredskaber m.m. som vi i fællesskab fik lavet. Sjusket blev den, men ret fræk i sit udtryk beklædt med udklip fra et musikmagasin i sorthvid på nær lidt rødt hist og her.

IMG_2365[1]  IMG_2367[1]

Det er så afgjort ikke sidste gang, at min kusine og jeg laver genbrugsprojekter sammen! Næste gang vi mødes, skal vi julehygge og klippe klistre med udvalgt skrald. Så kig med her på bloggen – for du vil da nødigt gå glip af genbrugstosserne her 🙂

IMG_2369[1]

 

 

 

 


3 thoughts on “Så så man lige mig og kusinen – på fjernsyn!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s