Det står skrevet i pap…

Jeg har fået smag for at lave kreative projekter i pap. Pap er et fantastisk materiale at bygge med og så er der nok af det!

For eksempel kan man selv lave fancy bogstaver som dem, der sælges i boligbutikker eller i ‘Tiger’ butikken.

Se her:

Først tegnes bogstavet og det klippes eller skæres ud i pap. Derefter laves der et bogstav helt magen til det første.

Jeg har fundet ud af, at pap fra kasser med hvidt kopipapir er det nemmeste at klippe i.

Så skæres/klippes der et langt stykke pap, der er så bredt som du ønsker at bogstavet er dybt. Jeg har valgt en bredde på 4 cm. til nogle forholdsvis store bogstaver. Med mindre du har et meget langt stykke pap, skal du sandsynligvis bruge flere sammensatte stykker.

IMAG0575

Til at samle bogstaverne har jeg brugt en limpistol. Først satte jeg det lange stykke på det ene bogstav og derefter blev den sidste del af bogstavet sat på.

Bogstaverne skal stå i vinduet i vores spisestue og danner ordet MaDrO! – en fin hentydning til ungerne, der er begyndt at stave… Men man kan også stave til andre ord, f.eks. MOr, DaM, rOM.

IMAG0579

Når nu det handler om mad, har jeg fundet en 70’er kogebog (et arvestykke, som jeg aldrig har åbnet) og har brugt de kulørte sider som dekoration på bogstaverne. Er i tvivl, om jeg kan holde de typiske dunkle 70’er farver ud i længden, så jeg overvejer at udskifte kogebogssiderne med noget tapetagtigt gavepapir.

IMAG0581

IMAG0619

Bogstaverne kan også stables og er i det hele taget bare sjove at lege med!

IMAG0585


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s