Ønsk dig noget… men på bekostning af floden.

Den Vietnamesiske by Hoi An er lygternes by.

Dette opleves selvfølgelig bedst efter mørkets frembrud, hvor byen oplyses af i hundredevis af lygter og det er super charmerende at gå rundt i byens gamle gader.

papirslygte6

I den gamle bydels midte findes ‘den japanske bro’, som både er smuk ved dagslys og om aftenen oplyst af changerende farver (om end lidt poppet).

papirslygte3

Ved floden omkring broen er der et mylder af gadesælgere, primært piger og kvinder, der sælger papirlygter med indgangsreplikken: ‘Make a wish’. Konceptet er, at du som turist køber en lygte, der bliver tændt og sat i floden, mens du ønsker dig noget.

‘Hvor fint med de mange lys ude på vandet og ikke dårligt med et ønske’ var min første tanke, men da jeg fik reflekteret over tilbuddet, kom jeg alligevel på bedre tanker. For hvad f….. skal alt det affald i floden?

Ud fra et stjålent blik på lygterne, kunne jeg se at de bestod af pap, en slags crepepapir, en klods af flamingo og et lille lys, alt sammen noget som ikke hører til i en flod!

papirslygte

Næste dag bemærkede jeg, at der kun flød få lygter rundt i floden, så måske bliver de taget op og genbrugt i nye lygter eller bliver fragtet videre med strømmen? Men på trods af en mulig oprydning efter turisternes mange ‘lygteønsker’, vil der unægtelig være en del affald, som forbliver i floden.

papirslygte2

Selvom jeg ikke havde købt en ønske-lygte, tillod jeg mig alligevel at ønske, mens vi stod der i mørket. Nemlig, at slag af ønsker i Hoi An kunne finde sted, uden at det er på bekostning af floden.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s