Der er thehætter i vinterfrakken

Min søster har ingen thekande, så da hun inviterede os til påskefrokost, fik hun en af mig i værtindegave.

Thekanden har jeg købt brugt for 20 kr. Den er sort og meget enkel  og passer til min søsters køkken, som er minimalistisk indrettet.

Men ingen thekande uden thehætte, så jeg gik igang med at lave en passende thehætte.

En thehætte består, som oftest, af to stykker stof med pladevat imellem til at holde på varmen. Det samme gør mange vinterjakker, så derfor fandt jeg en gammel vinterfrakke frem og lavede en thevarmer ud af den.

Som model brugte jeg den thehætte som jeg havde i forvejen.

IMG_4036IMG_4037

Jeg klippede først ærmet af frakken og der var, som du kan se, lige plads til den ene side af thehætten på hvert ærme.

Derefter fjernede jeg foret. Det røde bomuldsstof fra frakkens yderside blev til thehættens inderside. Til ydersiden brugte jeg et sort- og hvidstribet stykke stof, som jeg har købt brugt for 10 kr. i den lokale genbrugsbutik.

Her ses den færdige thehætte.

IMG_4042IMG_4041

Foruden thehætten fik min søster et forklæde, også med sorte og hvide striber, som derfor matcher. Forklædet er, som de de andre materialer fra en genbrugsbutik, og har kostet 15 kr. Det synede af, aldrig at have været brugt og er lavet på ‘Frederiksberg Forklædefabrik’. En googling viste at fabrikken eksisterede fra 1958-1976. Ja, det var dengang der var forklædefabrikker til…

IMG_4043


One thought on “Der er thehætter i vinterfrakken

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s