TT – tøsede tændstikæsker

I december havde jeg planer om at lave en masse hjemmelavede julegaver med pigerne. Blandt andet julepynt og andet sjov med deres små skolefotos, som vi efterhånden har mange af. Den idé og flere andre blev der så alligevel ikke tid til, men en enkelt idé med tændstikæsker fik vi nået at føre ud i livet og ind under juletræet.

Jeg er lidt træt af de hjemmelavede gaver fra SFO’en og klubben, som ikke altid er lige anvendelige og ofte er præfabrikerede hobbygenstande, som børnene blot skal dekorere og ikke lærer et egentligt ‘håndværk’ af, som fx at sy eller bygge noget fra bunden i ler, træ mm. Men de pyntede tændstikæsker, som pigerne lavede til mig sidste jul, kunne jeg rent faktisk bruge. Derfor var min idé at pynte tændstikæsker med tapetrester og  forskelligt kartonaffald fra fødevareemballage, gamle julekort og indbydelser.

I kassen her opbevarer jeg forskelligt ‘for pænt til skrald’ kartonaffald. Sådan én eller lignende opbevaring af karton kan anbefales. Så har man altid flot karton til kreative formål ved hånden.

img_5650  img_5651

Tapetrester er også et hit at gemme til kreative formål.

img_5648

Noget andet som jeg også har på lager – i køleskabet, er tapetklister. Det brugte vi til at lime tapet og karton fast med på tændstikæskerne. Udstanserne her brugte vi også, og de er også gode at have til krea med karton.

img_5656

Det var lidt svært for pigerne at få dekorationen til at passe med æskens kant, men hvis den stak lidt ud over, klippede vi den til, når limen var tør.

Og så skal du se de færdige æsker – farverige, sjove og meget tøsede!

img_5652

De kan alternativt laves med tegneserier, udklip fra bøger og feriepostkort, hvis man er mere til et mindre piget udtryk – og teknikken er den samme 🙂


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s