Fardatterfødselsdag med genbrugsgaver og en benløs Pippi-dukke i kagen

Min mand og datter har begge fødselsdag i november, så vi plejer at slå de to fødselsdage sammen og holde én familiefest med frokost og lagkage. Jeg er ikke til kager med en masse farvestoffer og kagefigurer, især ikke, når vi har masser af legetøj, der lige så godt kan bruges som kagepynt. I år fandt jeg på at give denne benløse pippidukke et nyt formål som kagefigur.

IMG_2675[1] IMG_2676[1]

Dukken skulle først vaskes, have sat hår og tøj på. I kagen skar jeg et hul, som Pippi kunne sættes ned i.

IMG_2682[1]  IMG_2679[1]

Til at starte med havde jeg forestillet mig, at det skulle se ud som om, at Pippi var sprunget op af kagen, så den var revnet. Men kjolen, vi valgte at give dukken på, lå så fint på kagen, så det blev den løsning i stedet. Her med marcipan på og lys i.

IMG_2695[1]  IMG_2698[1]

‘Lærdom kan knække selv den friskeste’ siger Pippi klogt. Og det er vigtigt at huske på, at forblive frisk, når man fylder 9 år og er blevet en stor og fornuftig pige, som min datter, eller runder et skarpt hjørne som min mand. Selv synes jeg, at det var ret så Pippi-opfindsomt af mig, at dekorere kagen med en halv dukke 😉

Hvad angår genbrugsgaver, så var der, også i år, flere af slagsen. Min mand forærede jeg fire brugte bøger (fundet i bogskabet med byttebøger på Ibstrup Torv på Smakkegårdvej i Gentofte), en oldschool ruglamsfrakke (fra genbrugsbutikken på Ulrikkenborg Plads i Lyngby) og diverse bordtennisudstyr i kurven her, som også er fra en genbrugsbutik. Og han blev glad for det hele også frakken, som havde været et sats.

IMG_2703[1]

Pigerne havde lavet hver deres gave til deres far. Lillesøster fik en brugt billedramme fra gemmerne, der blev malet rød, og som hun tegnede en fin tegning til.

IMG_2661[1]  IMG_2664[1]  IMG_2701[1]

Efter vores workshop med kreastationer, mente min ældste datter, at hendes far også havde brug for sådan én til sine kuglepenne, clips m.m. på kontoret, så det fik han. Han elsker at rejse, så den skulle selvfølgelig have et rejsetema og dekoreres med sider fra et atlas og fotografier fra en gammel kalender om Australien.

IMG_2704[1]

Min datter fik også brugte bøger i fødselsdagsgave. Den ene en dansk-engelsk ordbog for nybegyndere med illustrationer, og den anden en ‘Dr. Seuss’s ABC’. ABC-bogen er i modsætning til andre Dr. Seuss bøger, der ofte indeholder et meget finurligt sprog med selvopfundne ord i remser, forholdsvis nem at læse og oversætte til dansk.

IMG_2709[1]  IMG_2708[1]

Desværre fik jeg også foræret hende en rigtig ‘genbrugsfuser’. Hun har længe ønsket sig en lavalampe, og sådan én var jeg heldig (troede jeg) at finde på et loppemarked. Problemet er, at vi ikke kan få “lavaen” i lampen til at blive flydende og boble op. Først udskiftede jeg med en kraftigere lyspære, fra en 15 watts til en 25 watts. Derefter forsøgte vi med et vandbad med kogende vand, hvilket gav et flydende stadie, men som straks stivnede igen, da vi satte glasbeholderen tilbage i lampen.

IMG_2706[1]  IMG_2707[1]

Kender du et fif til at få lampen til at fungere, vil jeg meget gerne høre det. Jeg tror kun, at hun vil bruge lampen en sjælden gang imellem, så jeg synes, at det er spild af materialer at købe en helt ny.

Den sidste genbrugsgave som min datter fik var to brugte, men fine, kjoler. De er vasket og strøjet, og det er ikke til at se, at andre piger har brugt dem før hende.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s