Kom til Bamsebytte og andre bæredygtige legetøjsfix og aktiviteter for børn på lørdag i Gentofte

På lørdag den 20. juni er der et super børnearrangement i Gentofte med mange bæredygtige aktiviteter for børn og forældre. Jeg kender til arrangementet fra mit arbejde i Gentofte Kommune og skal også selv, sammen med mine kollegaer, deltage med to aktiviteter, der falder indenfor affaldsområdet.

Den ene aktivitet er en Genbrugsjagt med poster, der i år har temaet ‘direkte genbrug’/affaldsforebyggelse og handler om alt fra madspild til produktion af cowboybukser. Jagten er forhåbentlig lærerrig for både store og små og så er der genbrugspræmier, og nogle få nye også, til alle deltagere.

Den anden aktivitet – et nyt byttekoncept, som jeg nu får afprøvet :), er en Bamsebyttebod, hvor børn kan medbringe en bamse/tøjdyr, som de ikke leger med og bytte den til en anden, som et andet barn har medbragt. I overdragelsen af bamser følger et byttecertifikat, også kaldet en ‘Bamsebyttetavle’, der udfyldes af den tidligere ejer og følger med bamsen til den nye ejer. På bamsetavlen stå forskellige oplysninger om bamsen – dens navn, alder livret m.m. Glæder mig helt vidlt til at se, om det vil fungerer og om børnene har husket at få byttebamser med!

Mine piger kommer i hvert fald, glæder sig og har allerede udvalgt bamser til formålet. Vi gjorde i andledningen af arrangementet en interessant oprydningsøvelse. De skulle hver især finde alle deres bamser og dukker frem og udvælge 10 som de gerne ville beholde. Det lyder måske vildt, at de har over 10 bamser hver, men jeg tror nu ikke, at det er unormalt, da det er svært at undgå med alt det legetøj som børn får af familie og venner til jul, fødselsdage, ferier, på museumsbesøg og lignende. Og i vores tilfælde også flere brugte tøjdyr fra genbrugsbutikker og loppemarkeder.

Bamserne er her linet op, og for især lillesøster, var det svært at vælge, men samtidig også rart at få dem ud af gemmerne og se, hvor mange søde bamser de faktisk har.

IMG_1450

På lørdag får de så “nye” bamser, og det jeg kalder et legetøjsfix – altså det kick det giver barnet at få noget nyt legetøj. Denne gang blot uden forbrug af ressourcer, forurening og udledning af CO2, som produktionen og transporten af en ny bamse/tøjdyr/dukke ellers ville bidrage til. Som sidegevinst, forestiller jeg mig, at børnene også kan glæde sig ved at sende en mindre populær bamse videre til et nyt hjem hos et andet barn, og lære at give legetøj en længere levetid ved at lade det cirkulere mellem sig.

Du kan læse mere om hele arrangementet der hedder ‘Sej, Sund og Sikker’ og foregår i Øregårdsparken fra 11-15:
Sej, Sund og Sikker 20. juni 2015 i Øregårdsparken

På dagen deltager foreningen Gentofte Byttemarked også med ‘Børnenes eget byttemarked’. Her er det ikke kun tøjdyr der byttes med, men også andet legetøj og udstyr til børn. Så der er altså rig mulighed for at komme af med noget af børnenes ragelse og samtidig gøre et kup. Læs mere om ‘Børnenes eget byttemarked’ på facebooksiden her:
Børnenes eget byttemarked 20. juni 2015 i Øregårdsparken

Jeg håber, at vi ses!


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s