Overskrift og foto taler for sig selv, men hvis jeg skal knytte et par ord til min seneste kreation her, er det, at jeg længe har ønsket mig et stativ til øreringe, som skulle være lidt anderledes. Det blev til denne idé.
Fiskehovedet og halen er af tyndt træfiner fra en frugtkasse (faktisk kunne man bare klippe stykkerne ud med en saks) og mikadopinde, der er klippet til og sat sammen med en limpistol.
Måske kan ideen også fungere med et andet motiv end et fiskeskelet? En rumraket er en mulighed 😉