Forberedelser til festivalworkshop med T-shirt upcycling

Så er jeg glad tilbage i andedammen fra en 3 ugers lang ferie i det inspirerende udland med mange tankevækkende oplevelser med affald i naturen, bæredygtigt byggeri, miljøvenlige misforståelser mm. Det skal du nok komme til at læse mere om, men det må vente lidt, for lige nu har jeg gang i et andet projekt. Jeg skal stå for en børneworkshop på Himmelstorm Festival næste weekend og glæder mig!

Jeg har ikke deltaget på festivalen før, men meget tyder på, at det er en festival lige efter mit hoved med blandt andet økologisk mad, kreative workshops og i år et affaldsminimerende tiltag, om selv at medbringe bestik og service. Genialt initiativ og vejen frem i at forbygge emballageaffald – også på andre festivaler. Jeg glæder mig til at se, hvordan det fungerer med medbragt service og opvasketelt. Himmelstorm er også en børnevenlig festival med forskellige aktiviteter for børn. I ‘Kreateltet’ er der weekenden igennem forskellige kreative workshops for festivalens børn. Her skal jeg stå for en design-workshop, hvor børn kan prøve kræfter med redesign af brugte T-shirts og lave deres egen festival T-shirt eller kjole.

Der skal kun bruges saks og tekstilmaling til T-shirt-transformationen, og som forberedelse til næste weekend har pigerne og jeg lavet hver vores festival T-shirt.

Til min yngste datter har jeg fundet på at lave en stor herre T-shirt om, ved at klippe i den sådan her.

image  image

T-shirten bindes bag på ryggen. Har ikke set modellen før, så måske er det den første af sin slags, men rigtig sød er den, og vigtigst af alt – hun kan li’ den.

image  image

Dernæst har kjolen fået et hjerte klippet i huller på ryggen.

image  image

Og hun har trykt et hjerte og sit navn på forsiden.

image

Her er min T-shirt også med ‘hullet mønster’ i ryggen og tryk på forsiden, før og efter.

image  image

‘Genbrugslogoet’ drejer den gale vej, fordi jeg tegnede det op, da T-shirten var på vrangen, men nu bliver den sådan og når musikken spiller, som den gør på festivaler, så ses det sikkert ikke 🙂

Ærmerne er også klippet op og bundet, hvilket er en ret fin makeover idé, hvis du har en kedelig eller for løs T-shirt.

image

På forsiden er der trykt med sort og rød tekstilfarve og pigerne store legebogstaver i skumgummi.

image  image

Her færdig.

image

Min ældste datter ville have en T-shirt i ‘Monster High’ stilen og valgte en af sin fars aflagte 90’er T-Shirts i blankt syntetisk stof. Den blev klippet op i siderne og samlet igen med knuder.

image  image  image

Ærmerne og halsudskæringen er klippet af og der er lavet et par blodige rivemærker med maling på forsiden og et hjerte af aflange huller på bagsiden.

image  image  image

Nu mangler jeg bare forberedelserne til den anden workshop, der også skal have brugte tekstiler som omdrejningspunkt. Det bliver noget med at flette…

image  image

Følg med, når jeg blogger mere om festivalen, og så deler jeg nok også et par Insta-fotos fra workshoppen 🙂


2 thoughts on “Forberedelser til festivalworkshop med T-shirt upcycling

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s