Til kostumebryllup iført diverse fra gemmerne

Jeg har lige været til det mest gennemførte udklædningsbryllup – ever! Gennemført fordi der var en rød tråd hele vejen igennem med mange skæve og alternative måder at holde fest på, og selvfølgelig også fordi samtlige gæster var gået all in med udklædningen!

Dress code på invitationen indeholdt 3 temaer: Travelling Circus, Dark Cabaret og Steampunk Victorian. De sidste to skulle googles for mit vedkommende. Har du fulgt lidt med på bloggen, vil du nok allerede vide, at jeg ikke er typen, der køber et helt nyt kostume – og ja, jeg var både i genbrugsbutikker og en tur i gemmerne efter beklædningsgenstande og rekvisitter til et kostume. Faktisk fandt jeg ting og tøj frem til hele tre kostumer indenfor kategorien ‘Travelling circus’ – mit eget, mandens og en venindes.

IMG_1965 IMG_1967

Som hovedingrediens for mit kostume havde jeg fundet min mors gamle badedragt frem. Sidst jeg havde den på, var til sidste skoledag i folkeskolen. Bag på havde jeg syet et rødt tylskørt. Så var der gøglerjakken, som hang i skabet og er købt i H&M engang.

IMG_1781 IMG_1782

Jeg lånte min datters hårspænde med en lille rød hat på. Spændet er købt brugt i anledningen af hendes fødselsdag. Så blev det altså også til et par nye kunstige øjenvipper og røde strømpebukser fra Fest og farver – for de røde strømpebukser (som jeg troede jeg aldrig ville få brug for) havde jeg lavet pølserække til købmandsbutikken af her: Pølserække af nylonstrømpe

IMG_1969

Så var der manden, der fik et løvertæmmerkostume bestående af min mormors gamle hat i leopardvelour, en sort vest fundet til 20 kr. brugt, et bælte fra gemmerne udgjorde en pisk og et rødt tørklæde fra børnenes udklædningskasse. Han lånte også en sølv ørering, der gjorde kostumet endnu mere “omrejsende”.

IMG_1960 IMG_1784

Her er så et kostume mere – ‘Linedanseren’ sammensat af diverse fra skabe og skuffer. Nederdelen er fra Brasilien, den fik jeg af min far, da jeg var 12 og gik til Lambada. Den fine paraply er købt brugt – kan også bruges i regnvejr. Det kan altid betalt sig at spørge mig, når man mangler udklædnings tøj 😉

IMG_1788

Til festen stødte jeg også på et par genbrugselementer i kostumerne. Her et par fantastiske masker i Steampunk Victorian stil lavet af blandt andet pap, læder og en si til te. Tandhjulene var købt nye, men man kunne måske have brugt indmaden fra et vækkeur eller lignende, hvis alle maskens dele skulle have været genbrug/redesign.

IMG_1791 IMG_1793

I skal også lige se et foto af brudeparret på talerstolen – alle taler foregik med megafon, hvilket var et meget underholdende og vellykket alternativ til det traditionelle setup.

IMG_1800

Derudover bød festen på skydetelt, gøgl og dans. Jeg fik danset en helt masse og her ser du så et eksempel på, hvordan brugte sko kan være lidt af et sats til en bryllupsfest 😉 – før og efter…

IMG_1954 IMG_1814

Brudeparret fik selvfølgelig en genbrugsgave – men den må du læse om i næste indlæg..


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s