Legemad til købmandsbutikken # Pølserække af nylonstrømper

Min datter fylder 6 år og denne fødselsdag har jeg været ekstra kreativ med gaverne, og har fået syet forskelligt legemad til hendes købmandsbutik. Det første du skal se er, hvordan jeg har omdannet et par røde nylonstrømper til en pølserække.

Først har jeg syet en løbegang i hvert strømpebukseben. Syningen blev ikke helt god, da jeg var i tvivl om, hvordan symaskinen skulle indstilles og der skulle nok også være brugt en jerseynål – men det gik alligevel. Så er strømpen fyldt med pladevat fra en gammel pude. Jeg brugte en strikkepind til at få fyldet skubbet helt ind.

IMG_1258

Efter ca. 10 cm med fyld slog jeg en knude på strømpen og så var første pølse i rækken lavet. Sådan fortsatte jeg så, til strømpen var fyldt.

IMG_1259 IMG_1260

Er den ikke sjov? Og så kan den bruges som halskæde og føles mærkelig at røre ved.

Jeg har blandt andet fået inspiration til pølserækken fra mit yndlings børneprogram ‘Køkkenhyggen Hella’, hvor Hella Joof laver mad med børn. Programmet er helt fantastisk, både fordi der laves sunde gammeldags madretter med gode råvarer, men også på grund af indretningen af Hellas køkken med masser af genbrug og retro køkkenværktøj. Her får du lige et skærmbilled-billed, der viser Hella iført pølserække.

hella laver mad

De røde nylonstrømper var nogle, som jeg aldrig brugte, men tag ikke fejl og tro, at jeg ellers er færdig med at gå med røde strømper 😉

 


One thought on “Legemad til købmandsbutikken # Pølserække af nylonstrømper

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s