Vi havde en stor bunke bagsider fra runde klistermærker tilovers på kontoret. Dem var jeg sær nok til at gemme, og de er nu tilbage på kontoret som snevejrspynt i vinduespartiet i gennemgangen.
De runde plastbelagte papirskiver er syet sammen med symaskine, så der er et mellemrum på ca. 10 cm., hvor skiverne kun er forbundet med tråd.
Når papirskiverne drejer rundt giver det en fin snevejrseffekt, og man skal se godt efter for at opdage, at det “sner” med klistermærkeskrald. I stedet for at sy, kan papirskiverne tapes direkte på en rude i bedste Tuborg Julebryg stil.