Halloween #1 – forklædt i stofbleer…

Jeg er også kommet med på Halloween-galajen, men gider altså ikke at bidrage til køb-og-smid-væk kulturen, der gør den ellers sjove tradition meget lidt bæredygtig! Og her kommer blandt andet de gamle babystofbleer ind i billedet – for hvad skal man bruge dem til, andet end som pudseklude? Ja det skulle lige være som bandager i et laset mumiekostume, som det kostume vi fik lavet til min svoger sidste Halloween. Jeg har et foto, men er ikke tarvelig nok til at poste det her. Derfor får I i stedet billeder af disse mumielygter, hvor brugte stofbleer også indgår.

IMG_0247

Jeg har fået ideen på pinterest.com. Og som du her kan se, er de lavet af emballageglas, der er viklet ind i stof.

IMG_0243

Skal du bruge et bredere og længere stykke stof til f.eks. en mumiedragt, er det bedst at sy stofstykker sammen, men til lygterne har jeg klippet et langt sammenhængende stykke ved at klippe i stoffet udefra og ind i et labyrintmønster.

IMG_0240 IMG_0242

Munden er klippet af en stofrest, og så er der klistret plastik øjne på. Ja, nu tænker du sikkert, at jeg jo så alligevel har købt noget nyt, altså øjnene. Men næ næ, jeg fandt såmænd denne pakke med alt godt fra Panduro Hobby i en genbrugsforretning. Så nej, de er helt igennem genbrug – men stoføjne havde nu også været en fin løsning.

IMG_0244

De lyser rigtig fint, og kan også pynte udenfor f.eks. i selvskab med et (økologisk!) græskar 😉


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s