Så er der nye forsyninger af drikkeglas friske fra genbrugsforretningen.
De er ikke ens, men det har også sin charme, og eftersom de tit går i stykker i vores børnefamilie, betyder det ikke så meget, hvordan de ser ud.
Genbrugsbutikkerne sælger uanede mængder af brugte drikkeglas, og ofte kan du få dem, så gode som nye og i original indpakning (som dog kan være støvet fra et ophold på loftet eller i kælderen). Og hvis du er lidt sart og tænker, at det er ulækkert at spise og drikke af brugt service og brugte glas, kan du spørge dig selv, om du tænker det samme, når du spiser ude eller i kantinen på arbejdet, for her har der da virkelig været mange munde i berøring med bestikket eller den kop som du drikker af 😉