Julens genbrugsgavesucceser

Jeg indrømmer, at det ikke er nemt at give en brugt julegave. Både fordi gaven ikke kan byttes, og fordi den typisk har kostet mindre end en tilsvarende ny gave, og det derfor er svært at vide, hvad gaven er værd, og dermed hvad modtageren “skylder”, hvis der lægges vægt på at give hinanden for et lige stort beløb. Sværest er det at give brugte gaver til voksne, og jeg er altid spændt på, om jeg nu har ramt plet med genbrugsgaverne til de voksne familiemedlemmer.

I år gik det, at dømme ud fra reaktionerne ved gaveudvekslingen, godt.

En af de genbrugsgaver, der var mest populær, var pelshuen til min søster. Huen er købt i Helsinki til 10 euro sammen med disse skindluffer til hendes kæreste. Lufferne kostede 7 euro og både hue og luffer ser splinternye ud.

GetAttachment (7)

Min 7-årige datter fik en kombineret ny-og-brugt-gave, en ny Guinness Record bog med dertilhørende hobbeboldesamling med i alt 27 forskellige hoppebolde. Samlingen er fundet i iGenbrugs genbrugsbutik på Sandtoften i Gentofte.

GetAttachmentCAA4XLZM

Boldene er blevet brugt en hel del i juledagene, blandt andet i en Tivoli-kaste-bod, og så ser de drøn flotte ud som pynt på et nytårsbord.

GetAttachmentCALXISSU

Denne jul fik jeg også fordelt skolefotografierne til bedsteforældre, moster og faster I genbrugsbilledrammer.

GetAttachment (4)

Genbrugsgaverne kom også retur til os. Min yngste datter fik disse ponyheste af sin kusine, hvis mor også er god til at genbruge. Her har de lige været i bad.

GetAttachment (13)

Foruden genbrugsgaverne forærede jeg i år flere miljømærkede plejeprodukter til familiens mandlige medlemmer og disse svanemærkede tusser til børnene.

GetAttachment (14)

Endelig var der også en enkelt hjemmelavet gave. Tre varmepuder med kornfyld i betræk af brugt skjortstof.

GetAttachmentCA2K5J0W


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s