SVÆRHEDSGRAD: Let til Medium
Jeg er del af en syklub med to andre mødre fra min datters børnehave.
Indtil videre har det nu været snakketøjet og ikke sytøjet, der har været mest i gang, når vi har mødtes. Men hver især får vi da syet lidt.
Senest har Anna Fia fra syklubben syet disse fantastiske kjoler og skjorter til sine børn udfra en meget nem model, som hendes mor har lært hende.
Fremgangsmåde:
Mål længden fra håndled til håndled på barnet, når det står eller ligger med udstrakte arme.
Fold et stykke stof, som skal udgøre den øverste del af kjolen. Bredden af stoffet skal være bredt nok til at ærmerne poser lidt. Brug en mindre tallerken til at klippe den forreste del af halsudskæringen efter og lav evt. en åbning (ex. skjorterne har en åbning med knapper) . Den bagerste del (udskæringen i ryggen) skal klippes lige over. I halsudskæringen sættes der kantebånd.
Kjolens skørt er et bredt stykke stof, som skal ris og derefter sys på, så det folder.
Og resultatet taler jo for sig selv.
Med udgangspunkt i en undertrøje har Anna Fia også syet denne søde sommerkjole.
Eftersom kjolerne og skjorterne er fremstillet på Bornholm og syersken også er derfra, er denne kjolemodel selvfølgelig opkaldt efter solskinsøen!
Great reead thankyou
LikeLiked by 1 person