Med fare for at pådrage min yngste datter et barndomstraume, har jeg overtalt hende til at arve sin storesøsters skoletaske. Jeg har flere gange oplevet folk med dårlige barndomsminder, fordi de har skulle arve tøj og ting fra ældre søskende, og aldrig selv har fået lov til at vælge. Dette kan nu også blive min datters skæbne med sådan en stædig genbrugsmor!
Faktisk bliver historien kun værre af, at det var storesøster, der fik en “ny” taske. Det hele startede nemlig med at min ældste datter var utilfreds med sin skoletaske, som hun syntes var for pattet med en ballerina, cupcakes og andet nuttet på. Så da jeg faldt over en brugt Monster High skoletaske i den fineste stand, som var lige det hun ønskede sig, slog jeg til. Storesøster blev lykkelig, men lillesøster, der skulle starte i o. klasse i år, ville have en helt ny taske og ikke bare arve sin søsters!
Tasken var ellers meget lidt slidt og fejlede intet. Desuden vidste jeg, at hun ville vælge en ny taske omtrent magen til, hvis vi tog på taskeshopping i storcentret, og at det derfor ville være ærgerligt at kassere den eksisterende taske til fordel for en ny. Det tog lidt tid at overtale hende. Og det var faktisk først, da jeg fik fremhævet de funktioner, såsom et smart neonfarvet regnslag, som manglede på storesøsters “nye” taske, at hun overgav sig. Det hjalp også, at de begge fik lov til at gøre taskerne klar til det nye skoleår med en grundig vask med vand og sæbe, for ikke at tale om vandplaskeri selvfølgelig.
Jeg synes nu bestemt ikke, at min yngste datter bliver snydt materielt set (generelt er der vel langt imellem de materielt forsmåede børn i Danmark). For der er (heldigvis for hende) også andre familiemedlemmer, der ikke forsøger at trække dumme genbrugsidealer ned over hovedet på hende 😉 Men det der med genbrug er og bliver nu min kæphest, fordi der for mig er et stort fedt lighedstegn mellem det at undgå unødigt forbrug og at investere i mine pigers (for ikke at tale om andre børns) fremtid med mindre forurening og miljøbelastning.
Forhåbentlig kan jeg også inspirere andre forældre, der læser med (dem der ikke allerede er i gang). For jeg ved det jo godt – det har ikke den store effekt, hvis kun det er mig, der er en genbrugsemsig mor. Til gængæld kan mange genbrugsbække små måske en dag gøre det til normen at lade skoletasker og andet gå videre til andre børn. Og ofte når man føler sig snydt, er det jo egentlig bare et spørgsmål om kontekst.
Lige et foto mere af de næsten skoleklar skoletasker. Her til tørre på badeværelsesgulvet.
mit uendelige hjem 
Hej Marie-Louise, ja jeg støtter selvfølgelig idéen! Begge vores piger har genbrugsskoletasker, og jeg er helt åben om, at den er købt i genbrugsbutikken. Den ene er en Lego Friends og den anden en nuttet lysegrøn og lyserød med lilla hest i plys på. Gæt selv hvem der er til den mest tøsede 🙂 De er jo stadig produceret, formegentlig i Kina, så miljøbelastningen er jo sket, men jeg glæder mig over, at en anden har brugt den før os, så er der da dobbelt udnyttelse, og jeg har ikke belastet økosystemet med forbrug af yderligere 2 tasker 🙂 Genkender i øvrigt alt for godt ift at arve. I 70érne og 80érne var pengene små i mit barndomshjem, og min mor købte – af en aller anden årsag – altid det samme tøj til mig og min 3 år yngre søster. Og så købte hun konsekvent 1-2 numre for store. Så min søster har præsteret at gå i den samme slags sommerjakke, sådan ca 6 år i træk!!! fordi hun jo altid arverede efter mig 🙂
LikeLike
Hej Henriette Skønt med flere genbrugte skoletasker – og genbrugsmødre! Gad nok vide, hvor mange indskolingsbørn, der kan gå på en enkelt taske. Jeg kan godt se, at det ikke har været helt nemt at være barn i så tøj-nøjsomt et hjem. Mon ikke, at det er vigtigt, bare engang imellem, at få lov til at vælge sit tøj selv? Jeg har nu, hvor pigerne er så store, ladet dem selv shoppe rundt i tøjbunkerne på loppemarkeder og i genbrugsbutikker. Det har de været lige så fint for dem som en tur i H&M eller anden tøjbutik. Men nu om stunder er der selvfølgelig så meget godt tøj i overskud, at du ikke behøver at gå på kompromis med mode og kvalitet, hvilket så ikke var tilfældet i 70-80’erne – på godt og ondt!
LikeLike