Genbrugsbutikkerne har i de seneste uger været proppede med påskepynt fra mange årtier, så der er god mulighed for at finde genbrugs-påske-guld derude. Selv fandt jeg de her mangefarvede æggevarmere i en Blå Kors genbrugsbutik på min påskeferie til Frederikshavn. De har lige været en tur i vaskemaskinen og er nu klar til påskebordet.
Æggevarmerne er strikket i bomuldsgarn og et super fund for en ikke strikkekyndig som mig 😉 Og kun godt, at de er genbrug, når de kun skal bruges få gange om året.
God påske til alle!