Hjemmelavede julegaver – stoftryk for børn

Glædelig jul til alle jer, der kigger med her på bloggen. Jeg håber, at I havde en god aften den 24., og måske endda fik udvekslet et par genbrugsgaver. I så fald må du gerne smide en kommentar med dine erfaringer her, for det er ikke altid helt nemt at finde og få succes med de brugte gaver.

Med hensyn til julegaverne til mine piger, rulleskøjter og skørter fundet på loppamarked, var de begge tilfredse. Også min fars gave fandt jeg brugt. Han havde givet mig en liste med bogønsker, og jeg var heldig at finde 2 af bøgerne på listen i en genbrugsbutik på Bernstorffsvej. At det er så nemt, at finde specifikke bogønsker brugt, vidner om, hvor mange brugte bøger, der rent faktisk er i omløb. Kunne man endda forstille sig, at genbrugsbutikkerne lavede et online bogkartotek, så du kan søge efter bøger forud for besøget i butikken? En sådan systematisering af de brugte bøger ville måske også give flere et incitament for at sende de brugte bøger til genbrug, så færre gode bøger havner i forbrændingen.

Forhåbentlig vil fremtiden generelt byde på en bedre strukturering af genbrugsmarkedet, der gør det nemt at finde netop det man leder efter. En af de helt store forhindringer ved at købe brugte gaver er, efter min erfaring, at du risikerer at gå forgæves, når du leder efter bestemte ting brugt. Lad os se, hvad 2015 har at byde på, hvad angår udviklingen af markedet for genbrug. Det er jo allerede kommet skub i mange gode initiativer, såsom byttemarkeder m.m. Jeg kan også anbefale denne facebookside, hvor der udelukkende forgår salg af IKEA varer. Det er værd at kigge her, hvis du mangler en IKEA ting, og så er der både penge og ressourcer at spare ved at købe dem her.

https://www.facebook.com/groups/brugtIKEA.sj/

Foruden genbrugsgaverne og selvfølgelig alle de nye gaver (det er jo ikke alle familiens medlemmer, der er kommet med på genbrugsbølgen ;)) var der også et par hjemmelavede gaver under vores træ i år. Hjemmelavede gaver er ikke altid et hit, men jeg synes, at vi er sluppet ret godt afsted med disse to gaver til bedsteforældrene. Begge med temaet stoftryk, og min ældste datter har helt selv trykt.

Her et indkøbsnet til verdens bedste morfar.

IMG_0708 IMG_0707

Og en pude til verdens bedste mormor – i mormors yndlingsfarver.

IMG_0710

I samme omgang lavede vi denne gymnastikpose. Som stropper er brugt pink snørebånd, som vi havde i overskud.

IMG_0712

Stoftrykket er lavet med gummibogstaver, der er købt brugt, men som nok kan købes i en hobbybiks. Tekstilmalingen er købt i Panduro Hobby. Du behøver ofte kun nogle få farver.

IMG_9285

Gymnastikposen skal tages i brug first thing i det nye år.

Min søster ønskede sig også en hjemmesyet gave, som jeg desværre ikke nåede at lave inden jul. En gæstesutskoholder til entreen, evt. syet i denim. Den kan måske nås til hendes fødselsdag i starten af året i stedet. Huskenoten til næste jul er at gå i gang med gaveproduktionen allerede i september, hvis altså der skal hjemmelavede gaver under juletræet!


2 thoughts on “Hjemmelavede julegaver – stoftryk for børn

  1. Ej, hvor er det et godt indlæg. Jeg elsker genbrugsgaver og ingen spild! Yes, så får jeg alligevel en sutskosholder😊

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s