Bioorganisk genbrug …også kaldet kompostering

Jeg er ikke det store havemenneske.

Det er da skønt at have sit eget grønne område at opholde sig på, men at bruge sin tid på at holde naturen i skak ved at lue bede og klippe hæk er altså ikke mig.

Tilgengæld er jeg et rigtigt kompostmenneske og har dagligt optur over at se mine gulerodsskræller, æggeskaller og æbleskrog blive til ny jord.

Da vi flyttede i hus for ca. to år siden byggede vi en åben kompost med et rum i hjørnet af haven. Komposten er bygget af paller og finerplader og da vi “voksede” ud af det ene kompostrum udvidede vi (med hjælp fra meget søde venne) med endnu et rum. Og sådan ser den altså ud nu vores kompost.

kompost2

Det med pasning af kompost kan godt gå hen og blive den helt store videnskab, men ligegyldigt, hvad du gør (eller ikke gør), så bliver det grønne affald som du kommer i efterhånden til jord. Så simpelt er det!

Og hvad kommer vi så i komposten? Ja, alt det grønne køkkenaffald (samt æggeskaller, der giver kalk), som ikke har været tilberedt og vores haveaffald fra f.eks. græsslåning og hækkeklipning. NB! Gerne skal klippes i mindre stykker eller laves til flis ellers er de for længe om at blive nedbrudt.

Min bedre halvdel har ikke været helt så begejstret for komposten som mig, men her i foråret, da vi skulle udjævne et stort hul i græsplænen, var han godt tilfreds med ikke at skulle på genbrugsstationen (på cykel!) efter kompostjord.

Desuden er der efterhånden en del emballage, særligt frugtemballage, der er komposterbart og som kommer med op i min kompostspand i køkkenet og videre ud i komposten.

kompost

Behøver jeg at sige, at jeg kan anbefale dig at kompostere 😉 hvis du da ikke allerede er i gang.

Og til dig der bor i byen, kan du her få inspiration til en minikompost på altanen: http://urbanagriculture.dk/?p=1031


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s