Da jeg et par dage i august lavede syværksted i min datters børnehave, havde de temauge om indianere. Jeg var selvfølgelig nødt til at lave et indianertelt.
Teltet er bygget op om en rund dug, som der findes mange af i skuffer og skabe eller i genbrugsbutikkerne. I dugens kant er syet en lang bremme af sammensyet stof.
Skelettet er bygget af gamle kosteskafte (4 lige lange, bundet sammen i den ene ende), men du kan også bruge gamle gardinstænger, stænger fra et rullegardin eller stænger fra en brugt havepavillion – materialer, som jeg ser bjerge af rundt omkring på villavejene sat ud til storskrald. Ugh Ugh…
SVÆRHEDSGRAD: Let til Medium