Tag Archives: opbevaring

Praktisk opbevaringssøjle af stablede dåser

21 feb

Her får I svar på gårsdagens første del af min Fastelavnsquiz ‘Kan I gætte, hvad det er?’. Den var måske lidt for nem, for flere rigtige gæt tikkede hurtigt ind på Facebook. – Og ja, min opbevaringssøjle består helt rigtigt af sekskantede dåser fra Quality Street, der egner sig særligt godt til opbevaring, fordi de er store og nemme at stable.

img_5767

Dåserne har jeg snuppet med hjem fra kontoret, hvor vi hver jul får et par stykker med indhold til julehyggen. Dåserne var gået til metalgenbrug, hvis jeg ikke havde taget dem med hjem, men nu er deres levetid forlænget i den oprindelige form.

Jeg var i tvivl om, hvordan jeg bedst satte dem i stand, så de er noget man gider have stående på børneværelset – og gerne uden brug af en masser ressourcer i form af maling mm. Derfor faldt mit valg på noget selvklæbende hyldepapir, jeg i forvejen havde liggende, som kunne passe ind på pigeværelset. Papiret var nogenlunde nemt at sætte på, og jeg har brugt en hobbykniv til at skære til med ved kanterne. Ved låget og omkring kanten af åbningen var det ikke til at få papiret til at dække, men jeg synes, at papiret fungerer fint med dåsens lilla farve, der her titter frem.

img_5723

Er du blevet hooked på at få dig din egen opbevaringssøjle, men mangler dåser, så er de tit at finde i genbrugsbutikkerne. Hos Blå Kors i Hillerød fandt jeg i sidste uge hele fire Quality Street dåser blandt deres køkkenudstyr. Man kan selvfølgelig også spise sig igennem chokolade/karamel-indholdet fra de x-antal dåser som man ønsker sig, og har dermed også en undskyldning for at proppe sig i søde sager 😂

img_5992

Vi overvejer at sætte magnetskilte med beskrivelse af indhold på min datters dåser. En anden idé til, hvordan man kan danne sig et overblik over deres indhold, er at male dem med tavlemaling, så man kan skrive med kridt udenpå, hvad hver dåse indeholder.

Kan du gætte, hvad det er? #Praktisk opbevaringssøjle

20 feb

Så er tiden kommet til min fastelavnsgætteleg – hvor du kan gætte med! – Man kan sgu ikke vinde noget andet end æren og lidt hjernegymnastik – til gengæld er ideen helt gratis og lige til at kopiere 🙂 Kort og godt går legen ud på at gætte, hvilken funktion en ting, som jeg har lavet om og bruger på en ny måde, tidligere har haft.

Første genstand kommer her:

img_5719  img_5723

En praktisk opbevaringssøjle bygget op af separate rum/kasser, der stables oven på hinanden. Perfekt til fx Lego byggesæt eller hobbyremedier, og smart eftersom den kun fylder i højden og derfor ikke optager meget plads. Opbevaringssøjlen er min datters og står på hendes lille pigeværelse, hvor den huser Lego Friends sæt, hårbøjler mm.

img_6040

Men, hvad har kasserne (eller hvad vi nu skal kalde dem, uden at det bliver for nemt at gætte) tidligere været brugt til at opbevare? Giv dit bud her eller på Facebook 🙂

 

Opbevaring af diverse i gennemsigtigt genbrugsglas

24 okt

Det kan være både praktisk og pænt med opbevaring af smykker, hårting, hobbyartikler og den slags i gennemsigtigt glas, eksempelvis vaser og krukker. Og her er udvalget af genbrugte brugsgenstande og emballage i glas rigtigt stort, og kan fint følge med udvalget hos IKEA, Inspiration, Imerco og hvad de ellers hedder.

Se her et par ideer til opbevaring af diverse ting i forskellige gennemsigtige genbrugte glasbeholdere.

De her glaspærer har kostet mig 15 kr. stykket i en genbrugsbutik. Jeg burger dem til armbånd og halskæder.

IMG_0129

Det smarte ved at de er gennemsigtige, er at jeg hurtigt kan finde det armband eller den halskæde jeg leder efter.

Her er pigernes hårbøjler og hårelastikker i glasbowle og krukke – de mange farver giver også en god stemming af slikbutik.

IMG_0138

Perlepladeperler opbevarer vi også i vase og krukke.

IMG_0235

Og her, mest til pynt, min ældste datters hobbebolde i glasbowle med stilk og låg. Dem skal der da også gøres stads ud af!

IMG_9279 IMG_9276

Make Wealth History

Because the earth can't afford our lifestyle

The Cottage Market

Et hus fuld af genbrug

Recycled Interiors

Your Home For Sustainable Decorating

ReFashionista

Creating now.

Trash To Couture

Et hus fuld af genbrug

Upcycle That

Upcycling Ideas and Inspiration

Byttemarked

Et hus fuld af genbrug

Madam B.C.

Et hus fuld af genbrug

MUITA IHANIA

Et hus fuld af genbrug

Dishfunctional Designs

Et hus fuld af genbrug

A Lazy Girl Goes Green

Easy green living for the passionate but lazy!

Birkegården

Et familie liv med: Selvforsyning, Elektriker, Altmuligmand og Børnepasning

AGY TEXTILE ARTIST

Et hus fuld af genbrug

Ada Spragg

Not Your Nanna's Sewing

Sew Country Chick

Just another WordPress.com site

Who'd Have Thought?

A blog about creativity, innovation and upcycling. Meet talented designers, artists, makers and inventors. Read their stories and find out about their amazing creations.

The Renegade Seamstress

Refashions Beyond My Wildest Seams

MY ZERO WASTE

...because we've had our fill of rubbish

How to Recycle

Et hus fuld af genbrug

JULIE PETERSON - Simple Redesign

Et hus fuld af genbrug