På loppemarkedet i weekenden fandt jeg også denne “kæmpe hvidløgspresser” til mosning af kogte grøntsager. Den glæder jeg mig til at prøve. Den kan forhåbentlig lave en fin ‘multimos’ af flere grøntsager, som glider nemmere ned hos børnene end hele stykker kogt grønt. Her er den ved siden af min almindelige hvidløgspresser. Det er nok en ældre sag, så hvilken presser mon historisk set kom først? – brugen af hvidløget i det danske køkken og dermed den lille presser eller den store til altmuligt mosning? Blot en strøtanke.
Så skal du også se et par af mine tidligere genbrugsfund til køkkenet.
Dette rivehjern med håndsving er helt eminent til at rive osterester med til pastaretter.
Der er også denne kødhammer, som nærmest ikke kan slides op, og kan bruges i køkkenet hos de næste mange generationer.
Denne fantastiske dims, et arvestykke fra min mormor, kan skære grøntsager, f.eks. gulerødder, så de ligner telefonledninger og gør madpakkerne ekstra seje…
Altså mangler du solide og spændende køkkenredskaber, så tag og led blandt genbrugsguldet.