Vinteren er på trapperne og jeg er gået i gang med finde vintertøjet frem. Blandt andet har jeg fundet min yngste datters finske perlebesatte uldhue frem.
Huen var en kalendergave fra nissen sidste år, men den var desværre alt for lille til, at hun rigtig fik den brugt. Det skal der laves om på, så jeg har sat et ekstra stykke uldstof på (syet på med zig zag syning), så den nu passer hende. Som model har jeg brugt en elefanthue (den sorte), som vi havde i forvejen.
Her ses huen før og efter.
Efterfølgende er huen foret med stoffet fra en plettet bomuldsbluse, så den ikke kradser, og har fået sat en kvast af kaninpels på.
Her er det færdige resultat på gavtyven 🙂
Min datter har også fået en anden hue, som er lidt mindre praktisk, da den ikke går ned og varmer om halsen. Det er denne brune uldhue, der er krympet i vask, men som passer hendes barnehoved perfekt. På denne hue har jeg også sat en pelskvast af en pelsrest, der er fundet i en genbrugsbutik. (Se hvordan du laver pelskvasten i mit tidligere indlæg her: https://mituendeligehjem.wordpress.com/2012/11/19/elefanthue-med-pelstop/)
Og her er hun så med krympet farmorhue 😉
Selv har jeg været dum nok til at vaske et lækkert uldtørklæde, så det nu er krympet, og er en del kortere end tidligere. Grrrr… Men det er der heldigvis råd for, for jeg har syet de to ender af tørklædet sammen, så det kan bruges som et rør, der vikles to gange om halsen.
Tørklædet er syet sammen med en blå uldtråd, hvilket fungerer helt godt, når jeg selv skal sige det 😉
