I skal lige se ‘kniplinge-kage-tricket’, som jeg har brilleret med til fødselsdage et par gange nu. Så nemt og så fin en lagkagedekoration. Det eneste du skal bruge er gamle (ja, eller nye) kniplinger, hæklerier (fx en dug) eller blonder og så flormelis.
Her får du en lille videointroduktion for et imponeret publikum af 10-års tøser 🙂
Her er en kage mere, men med flere kniplede flakoner, som de hedder.
Før.
Under.
Efter.
Glasuren skal være helt tør, for ellers optages flormelismønstret i glasuren og forsvinder. Som du måske kan se, er det de kniplinger med mange små huller, der fungerer bedst. Har du ikke flakoner, duge eller lignende i forvejen, så kan du uden tvivl finde dem i din lokale genbrugsbutik. Jeg har både vasket mine i hånden og i maskine og det er gået fint med mindre de har været helt møre.
Man vinder måske ikke ‘Den Store Bagedyst’ med tricket her, men får lavet en ekstraordinær kage i en fart.
God søndag til Jer 🙂