‘Uldne vanter’ stod der på dagens pakke og indeni var der et par til hver af pigerne. Det var sødt af nissen, der sikkert ved, at vanterne ofte bliver væk, og at det derfor er rart med et ekstra par.
PAKKEINFO:
Vanterne er hjemmestrikkede og købt i en genbrugsbutik i Helsinki, som jeg besøgte for nogle uger siden. Jeg vil gerne blogge meget mere om min tur til Finland og de mange grønne initiativer som Helsinki har at byde på, men det må altså vente nogle uger endnu.
Min bedre halvdel har også brug for vanter. Hans problem er ikke, at vanterne forsvinder, men at de bliver slidt på cykelturen.
I år har jeg valgt at lappe dem med nål, tråd og læderrester, i stedet for at smide dem ud. Nu kan de holde en sæson mere. Er det lige old school konekærlighed eller hvad?
